24. november 2018

Holdturneringen

af Claus Rasmussen.

3. holdet: ESF 3 kørte til Grindsted onsdag aften for at møde Grindsted skakklubs 1. hold. Det viste sig, at de var uden deres normale 1. bræt Lars Wisler Pedersen, så den forventede score var 2½ – 1½ i vores favør, det skyldes at Grindsted stillede op på bræt 3 og 4. med en rating på henholdsvis 1045 og 1057, på bræt 1 og 2 var Grindsted stadig favoritter.

Jørgen Tranbjerg, som spillede på 3. bræt, var som sædvanlig den første til at afslutte sit parti og det blev gjort på fornemste vis ved at sætte sin modstander mat efter 17 træk.

Henrik Krüger på 1. bræt var næste til at afslutte sit parti, Henrik havde fået et godt overtag, med da han skulle til sætte det afgørende angreb ind blev dronning sat i slag og partiet var tabt. Jørgen viste efterfølgende de to kombattanter, at Henrik havde haft muligheden for at sætte mat i 2.

Det skulle desværre vise sig at det blev lidt den samme "sang" for de to resterende partier, hvor Ümit Orhan på 4. bræt også havde en god stilling, men offer en bonde for at få et bedre angreb, men får det ikke afsluttet og ender desværre i et slutspil med to bønder mindre.

Jeg er den sidste til at lukke aften og har flere muligheder for at få et overtag, men tager ikke de rigtige beslutninger, og jeg taber til sidst også mit parti, Jørgen fortæller efterfølgende at jeg overser en klar gevinst mulighed i slutning af partiet, det viser også den efterfølgende analyse – Surt show!!

Slutstilling Grindsted Skakklub1 – ESF3 3-1

Konklusion: Alle kæmpede flot, men det var bare en af de dage hvor vi alle missede et hav af muligheder, med undtagelse af Jørgen, som bare er bundsolid og skarp på de efterfølgende analyser.

Sidste kamp i forrunden er den 11. december 2018, her skal vi en tur til Jerne og møde Jerne Skakklubs 2. hold, det kræver lidt at et mirakel for at kvalificere holdet til A-rækken, hvor kravet er en 2. plads i gruppen, men vi går selvfølgelig efter det!

Det har efterfølgende vist sig at Grindsted stillet forkert op på bræt 3 og 4. Det betyder at 4. bræt vindes af ESF. Resultatet af kampen bliver derfor: Grindsted – ESF3 2-2. Holdet har derfor 4 points for 2 kampe, samt 2 matchpoints og ligger på en delt 2-3 plads sammen med Grindsted. Chancen for en placering i A-Rækken er derfor væsentlig større nu (- red.).

Se gruppen samt enkeltresultater.

24. november 2018

Klubturneringen

Der blev tirsdag spillet tre hængepartier, alle i mesterklassen.

Gruppen føres nu af Ricardo og Lars, begge med 2/3. De følges dog skarpt af tre spillere med 1½/3.

Grp.Hvid SortRes.
MLars Husum-Hans Viborg1 - 0
MJesper Lahn Rasmussen-Steven Jessen½ - ½
MMichael T. Rozenfeld-Ricardo Arambaru½ - ½

Se grupper og resultater.

24. november 2018

Holdturneringen

Mesterrække 2: Drog mandag afsted til Kolding, for at møde Kolding Skakklubs 1. hold. ESFs hold, der var af nogenlunde samme styrke som i den første runde, vandt 4½-3½ (forv. 3,02-4,98).

Jens Kr. vandt ret hurtigt over sin modstander, der satte en officer i slag. Hans valgte derefter at tage imod et remistilbud fra modstanderen i en ret lige stilling efter mange afbytninger. Jørgen Tranberg fik lidt efter vist, at han ubesværet kunne holde remis med Konge mod Konge + bonde på fløjen. Thomas' modstander opgav i et "tilsyneladende" tabt slutspil. Modstanderen havde dog overset et bondetræk, som kunne have vendt de hele på hovedet. Et heldigt point!

Michael og hans modstander enedes derefter om remis. Jesper vandt en officer i forbindelse med nogle afbytninger, hvorefter modstanderen opgav. Nu stod det 4½-1½ til ESF! Kun de to øverste brætter manglede.

Ricardo havde spillet et flot parti og langsomt presset sin modstander tilbage i centrum, hvorved han havde fået en fordelagtig stilling. Desværre lavede han et enkelt fejltrin, der gav modstanderen mulighed for en tårnbinding med efterflg. tårnafbytning. Herefter kunne modstanderen marchere frem med en bonde på hver fløj, hvilket gjorde at Ricardo tabte - ærgerligt, især for Ricardo.

Lars havde på et tidspunkt stået fint, men modstanderen fik vendt stillingen til sin fordel og Lars måtte ned til sidst. Alt i alt var resultatet vist rimeligt fair.

Se gruppen samt enkeltresultater.

20. november 2018

VM-match på storskærm

I forlængelse af 2. divisionskampen afholdt klubben en VM-aften, hvor match nr. 7 mellem den regerende verdensmester, Magnus Carlsen, og udfordreren Fabiano Caruana blev vist på storskærm.

I alt 15 deltog i en hyggelig aften, hvor der blev snakket, drukket et par enkelte øl samt spist et par bradepander af formanden gode pizza!

20. november 2018

Holdturneringen

af Torsten Lindestrøm.

2. division grp. 3: Esbjerg Skakforenings 1. hold fortsatte den gode start i årets divisionsturnering. I 2. runde mødte holdet Horsens og det lykkedes at leve op til favoritværdigheden med en sejr på 6-2.

For Skakforeningen vandt Torsten Lindestrøm, Ingolf Nicolajsen, Ole Bønnelykke og Henrik Tranberg Jensen, mens Hans Buus Pedersen, Iver Poulsen, Owe W. Hartvig samt Lars Wilton Pedersen alle spillede remis.

Alt i alt en fortjent sejr, der kunne være blevet større, hvis Ove havde vundet en gevinststilling. Til gengæld kunne Ingolf have tabt og Torsten vandt et remis-slutspil, så utilfredse kan vi ikke være. Resultatet var i øvrigt igen over den forventede score.

Topscorer for holdet er Ole Bønnelykke og Henrik Tranberg Jensen, der har vundet begge partier. Esbjerg Skakforening deler nu 1. pladsen med Springeren fra Kolding.

Næste runde spilles søndag den 9. december kl. 12, hvor Skanderborg er modstanderen. Denne match spilles på Rybners Tekniske Gymnasium, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg. Der er gratis adgang for tilskuere.

Se gruppen samt enkeltresultater.

15. november 2018

Klubturneringen

3.runde er spillet. I Mesterklassen er hele runden udsat til 20/11, mens et hængeparti fra 2.runde er indhentet.

4.runde i Basis 2 er lagt. Husk muligheden for at spille forud på hængepartiaftenen 20/11

I Basis 1 stoppede Jørgen Tranbergs stribe af lutter sejre med et nederlag til Svend Madsen. Han deler dog fortsat førstepladsen sammen med Svend og Thomas Jøker.

I Basis 2 tabte Karl Carlsen til Joel Nødskov Christensen, som dermed overtog førstepladsen med 2½/3.

Se grupper og resultater.

6. november 2018

Klubturneringen

Anden runde runde i klubturneringen er nu spillet.

Mester: Gruppen føres af Ricardo Aramburu med 1½/2. Michael Rozenfeld og Steven Jessen har dog et udsat parti, hvor én af dem kan nå samme score.

Basis 1: Jørgen Tranberg, der ellers har det laveste ratingtal i gruppen, har lagt sig i spidsen med 2/2. Jørgen er i øjeblikket nærmest ustoppelig og har siden sommerpausen scoret otte gevinster i otte partier!. Han følges af Thomas Jøker, der har 1½/2.

Basis 2: Her har Karl Carlsen lagt sig i spidsen med 2/2. Han efterfølges af Joel Christensen og Ewald Munksgaard, der begge har 1½/2.

Se grupper og resultater.

6. november 2018

SGP 2018/19 - 3. afd.

I weekenden deltog en del spillere fra ESF i 3. afdeling af SGP, der blev afholdt af Grindsted Skakklub, der fylder 100 år.

Gruppe 1, der bestod af Mester samt 1. klasse, blev vundet af FM Mads Boe, Skanderborg med 6 points efterfulgt af sønnen FM Filip Boe Olsen med 5 points. Torsten Lindestrøm fik også 5 points (forv. 4,1), hvilket efter korrektion gav en tredjeplads. Torsten spillede en stærk turnering med remisser mod både Mads Boe og Filip Boe, kun et nederlag i sidste runde til Kim Skaaning-Pedersen forhindrede en endnu bedre placering.

Bent Radoor spillede også stærkt og opnåede en 7.plads med 4 points (forv. 2,1!). Ole Bønnelykke blev nr. 14 med 3 points og endelig blev Henrik Tranberg nr. 17 med 2½ points.

I gruppe 2, der bestod af 2.-4. klasse samt skoleskakspillere, blev Ewald Munksgaard en flot nr. 5 med 4½ points (forv. 3,45!).

Se resultaterne samt omtale hos Grindsted Skakklub.

3. november 2018

Holdturneringen

3. Holdet: Holdet spiller en forrunde her i efteråret, hvorefter gruppen fordeles til andre grupper i foråret afhængigt af resultatet. Holdet indledte flot med et uafgjort resultat mod et stærkt Varde 2. Henrik Krüger og Jørgen Tranberg vandt medens Claus Rasmussen og Ümit Orhan Bozylian tabte.

Se gruppen samt enkeltresultater.


2. Holdet: Holdet, der ellers er forstærket i forhold til sidste år, lagde ud med et knebent nederlag på 3½-4½ (forv. 4,91-3,09) til Fredericia 3. For ESF vandt Jesper Lahn Rasmussen, Thomas Jøker og Jens Kr. Pedersen. Andreas Kinch spillede remis medens Ricardo Aramburu, Lars Husum, Hans Viborg og Michael Rozenfeld tabte. Det var især på de øverste brætter, hvor jævnbyrdigheden var størst, at det kneb med pointhøsten.

Se gruppen samt enkeltresultater.

29. oktober 2018

Holdturneringen

af Torsten Lindestrøm.

2. division grp. 3: Esbjerg Skakforening fik en god start på årets divisionsturnering. I 1. runde mødte holdet Århus/Skolerne, der ligesom Esbjerg Skakforening er blandt bejlerne til oprykning til 1. division.

Det blev en overbevisende udesejr på 6-2 efter 4 gevinster og 4 remisser. For Skakforeningen vandt Iver Poulsen, Ole Bønnelykke, Henrik Tranberg Jensen samt Lars Husum. Remis opnåede Torsten Lindestrøm, Ove W. Hartvig, Lars Wilton P. (der fik comeback efter i flere sæsoner at have spillet for Fredericia Skakklub) samt Ingolf Nicolaisen.

Næste runde spilles søndag den 18. november kl. 12, hvor Horsens er modstanderen. Denne match spilles på Rybners Tekniske Gymnasium, Spangsbjerg Møllevej 72, 6700 Esbjerg. Der er gratis adgang for tilskuere.

Samme aften kl. 17 har Esbjerg Skakforening et arrangement, hvor man følger et parti fra VM-matchen i skak mellem det norske skakgeni, Magnus Carlsen og hans amerikanske modstander, Fabio Caruana. Alle er velkomne!

Se gruppen samt enkeltresultater.

24. oktober 2018

2. klubturnering 18/19

1. runde er spillet i turneringen med i alt 19 deltagere. NB! Der er en ledig plads i Basis 2 ved hurtig tilmelding og passende rating.

Se grupper og resultater.

22. oktober 2018

S. Agerbæks Mindeturnering

Ole Bønnelykke og Bent Radoor har i den forløbne weekend deltaget i Søren Agerbæks Mindeturnering ved Skive.

Ole deltog i Mester 1, hvor han blev nr. 5 med 1½ points. En score lidt under forventet.

Bent spillede i Mester 2, hvor han ligeledes blev blev nr. 5 med 2 points, hvilket var en smule over forventet.

Se resultaterne.

21. oktober 2018

IM-turneringen

1. Esbjerg Efterår 2018 er afsluttet. Vindere blev de to spillere, der trådte til i sidste øjeblik: IM Mikkel Antonsen og GM Dmitrij Kollars. Begge scorede 7 af 9 og delte således førstepladsen.

Islandske Hilmir Freyr Heimisson scorede samtidig sin første IM-norm med 6½ point. Et halvt point over kravet. IM Bjørn Ahlander vandt præmien for flest spillede træk.

Læs mere på turneringens hjemmeside: http://skakforeningen.dk/im2018. Her er der foruden omtale også mulighed for at se de spillede partier.

Klubben vil desuden gerne takke turneringens hovedsponsor: Østjydsk Mini- og Turistbusser v/ Jan Rewitz.

16. oktober 2018

Juniorturnering

6 deltagere spillede alle mod alle som dobbeltrunde. Ewald Munksgaard vandt med maksimum 10 point.

9. oktober 2018

Klubturneringen

Sidste runde i klubturneringen blev spillet tirsdag aften. Som nævnt for en uge siden var der lagt op til en spændende afslutning i de tre grupper. Blev det så spændende? Ja, det gjorde det da – i hvert fald i to af grupperne!

Mester: Her kunne det have endt med en tre-deling, men Ove Weiss Hartvig vandt i stedet for suverænt. Han besejrede Torsten Lindestrøm i et spændende parti, hvor Ove havde en officer for tre bønder, hvoraf én var en fribonde. Torstens konge var dog noget udsat og det viste sig at blive afgørende. Ove vandt derfor gruppen sikkert med stæke 4½/5.

Ole Bønnelykke mødte formanden og kunne med en sejr have taget andenpladsen. Han satsede på et stærkt angreb på Jespers kongestilling, men Jesper red stormen af og vandt i stedet for og tog andenpladsen med 3/5. Lars Husum vandt over Ricardo Aramburú. Ricardo har fået en svær start i klubben, men det var også en vanskelig gruppe.

Basis 1: Hans Viborg vandt over Ejvind Boddum i en fransk afbytningsvariant, hvor Hans til sidst fik en mere aktiv stilling i et springerslutspil. Det endte med at koste Ejvind alle bønder på dronningefløjen, hvorefter to fribønder marcherede frem.

Det altafgørende parti i gruppen var dog Michael Rozenfeld mod Svend Madsen. Svend spillede vist en smule for passivt, hvilket gav Michael mulighed for at angribe Svends kongestilling med sine bønder. Det endte ud i en enkelt fribonde til Michael på kongefløjen. Den var Svend nød til at passe på, hvilket gav Michael mulighed for at spise yderligere et par bønder på dronningefløjen, hvorefter en tvungen afbytning af dronninger for fribonden efterlod Svend med en tabt stilling.

Summa summarum: Michael og Hans delte sejren, begge med 3½/5, Michel dog med bedst korrektion. Svend tog tredjepladsen.

Basis 2: Jørgen Tranberg og Johs Sjørvad mødtes i det afgørende parti om gruppesejren. Desværre endte det med, at Johs i forbindelse med en officersafbytning rørte ved en forkert brik. Dette kostede dronningen – og så var det parti ligesom slut.

Jørgen vandt gruppen helt suverænt med 5/5, hvilket gav hele 185 ratingpoints! Henrik Krüger blev nr. 2 med 3½/5 efter en gevinst over Ümit Orhan Bozyilan. Ewald Munksgaard, Johs Sjørvad og Claus Rasmussen delte de næste pladser med 3/5.

Se grupper og resultater.

8. oktober 2018

Ringkøbing Weekend EMT

Ole Bønnelykke og Bent Radoor har deltaget i Ringkøbing Weekend EMT 2018.

Ole spillede i Mesterklassen. Med tre gevinster og to nederlag fik han en score på 3 points (forv. 2,05), hvilket gav en fin 3. plads.

Bent spillede i Basis 1, hvor han med 3 remisser og to nederlag fik en delt 5. plads. Da den forv. score var 2,6 må han desværre imødese et mindre ratingtab.

Se resultaterne.

7. oktober 2018

Program

Programmet for efteråret er opdateret på ny. Der er ændret/tilføjet nogle datoer for holdkampene.

Klubturneringen er nu opdateret med forv. score og rating for nye medlemmer. Der er desuden spillet et hængeparti i Basis 2: Claus Rasmussen - Karl Carlsen: 1-0.

2. oktober 2018

Klubturneringen

Der blev tirsdag spillet fem hængepartier.

Ole Bønnelykke nåede endda at få afviklet hele to hængepartier! Af tabellen ses det i øvrigt tydeligt, at det er en "fordel" at have sort!

I Basis 2 mangler Claus Rasmussen at spille mod Karl Carlsen.

Grp.Hvid SortRes.
MRicardo Aramburú-Jesper Lahn0 - 1
MOve Weiss Hartvig-Ole Bønnelykke½ - ½
MOle Bønnelykke-Torsten Lindestrøm0 - 1
B2Tolga Us-Johs Sjørvad0 - 1
B2Claus Rasmussen-Henrik Krüger0 - 1

I Mester ligger Ove Weiss Hartvig fortsat lunt i svinget til at tage 1. pladsen, men det kræver points mod Torsten Lindestrøm, som han møder i sidste runde. Torsten kan med en sejr komme a point med Ove, hvilket Ole i så fald også har mulighed for, hvorved man kunne ende med en tre-deling.

I Basis 1 mødes Svend Madsen og Michael Rozenfeld i sidste runde i et afgørende parti. Vinder Svend får han også gruppesejren. En remis og Sven er sikker på mindst en delt førsteplads. En sejr til Michael og så er han derimod sikker på mindst delt førsteplads.

I Basis 2 mødes Jørgen Tranberg og Johs Sjørvad i det afgørende parti om gruppesejren. Tager Jørgen et halvt eller helt point vinder han gruppen. Vinder Johs deler de førstepladsen.

Som det fremgår af ovenstående er der lagt op til en spændende afslutning i de tre grupper.

Se grupper og resultater.

22. september 2018

Klubturneringen

Efter 3. runde føres mesterklassen af Ove Weiss, der har 3/3. Han efterfølges af Ole Bønnelykke, der har 2/2 samt et hængeparti. I Basis 1 har Svend Madsen 2½/3. Han efterfølges af ikke mindre end fire spillere med 1½/3. I Basis 3 ledes nu af Jørgen Tranberg Jensen med 3/3 da han vandt over Karl Carlsen, som sammmen med Ümit Orhan Bozyilan har 2/3.

Se grupper og resultater.

17. september 2018

Syd Grand Prix

1. runde af Syd Grand Prix blev i weekenden afholdt i Ribe. I ratinggruppen under 1500 deltog Ewald Munksgaard. Ewald opnåede 4½/7, hvilket rakte til en delt andenplads i gruppen. Ewald vandt endda undervejs over den senere gruppevinder Søren F. Jensen, Kolding. Godt gået.

I 1700+ deltog Ole Bønnelykke. Ole blev nr. 4 med 4½/7 bl.a. med remisser mod bl.a. to af favoritterne. Gruppen blev vundet af Kim Skaaning-Pedersen med 5½/7. I samme gruppe deltog Ewalds far, Dennis Munksgaard, Jerne. Dennis blev nr. 7 med 3/7.

Se resultaterne.

12. september 2018

1. klubturnering 18/19

2. runde er nu spillet. I mesterklassen er Ove Weiss kommet godt fra start med 2/2, men ellers er det lidt spredt. Det samme kan ikke siges om Basis 1, hvor man er anderledes fredeligt indstillet med fire remisser i seks partier. Svend Madsen fører med 1½/2. I Basis 3 har Jørgen Tranberg Jensen og Karl Carlsen lagt sig i spidsen med 2/2. Her er der ingen remisser overhovedet!

Se grupper og resultater.

6. september 2018

1. klubturnering 18/19

1. runde er spillet. Klubben kunne byde tre nye medlemmer velkomne: Niels Lorentzen, Ümit Orhan Bozyilan og Henrik Krüger. Ialt 22 deltager i turneringen.

Se grupper og resultater.

 ✝  29. august 2018

Sven Michelsen

30.10.1943 - 28.08.2018

Det er med sorg klubben har erfaret, at Sven Michelsen den 28. august er afgået ved døden efter længere tids kamp mod kræften. Indtil februar 2018 var Sven dog fortsat fast deltager i klubturneringerne. Altid klar til en rask analyse af en stilling, om det enten det var hans egen eller en andens. Efter at Sven, der var læge, gik på pension deltog han adskillige gange i Skak-DM for veteraner og dette med succes. Ved DM 2011 vandt han Veteranklassen (65+) og ved DM 2012 blev han nr. 2 i samme gruppe. I 2014 fik han en andenpræmie for spillere under 1600 i rating ved DM i hurtigskak.

Sven var skakspiller – ja, men også kasserer, juniortræner, opgaveløser, klub- og holdspiller og hyggeonkel i Skakforeningen. Udover kassererposten 2015-2018, har Sven tidligere varetaget poster som næstformand, holdleder, chauffør, juniortræner, samt været aktiv ved udadvendte aktiviteter, såsom skoleskak og Idrætsnatten i de mere end 30 år, han var medlem af klubben.

Klubben har med Svens bortgang mistet et væsentligt aktiv og et skattet medlem. Sven var indtil foråret en fast deltager i alle klubbens aktiviteter. Vi har alle mærket, at Sven ikke var i klubben i foråret. Sven var et meget gemytligt og behageligt menneske. Altid i godt humør, dejligt lune og var nem at tale med – også om andet end skak. Sven vil blive savnet i Skakforeningen...

Æret være hans minde.

29. august 2018

Generalforsamling

Generalforsamling

Generalforsamlingen blev afholdt d. 28. august 2018 i klubbens lokaler på HTX.

11 af klubbens medlemmer var mødt frem.

Læs referatet.

20. august 2018

Rema 1000 EMT

Ligesom sidste år deltog Claus Rasmussen i Rema 1000 Sommer EMT, der blev afholdt i den forløbne weekend hos Skanderborg Skakklub. I år gik det desværre knap så godt som sidste år, hvor det blev til 4/5. Claus spillede i Basis 3 og opnåede med to remisser 1 points i de fem runder, hvilket gav en sjetteplads samt et større ratingtab, idet den forventede score var 2,45. Formen må være forsvundet i sommerens løb...

Se resultater samt yderligere omtale hos Skanderborg Skakklub.

16. august 2018

Sæsonstart 2018/19!

Klubmester Torsten Lindestrøm spillede simultan mod ni fremmødte.

Selvom Torsten vandt de fleste, måtte han alligevel afgive 2½ points. Juniorspilleren Ewald Munksgaard, der i årets Lundeborgturnering gjorde rent bord i sin gruppe, vandt(!) medens hans far Dennis Munksgaard samt Joel Christensen og Hans Viborg spillede remis.

Velkommen til Ricardo De La Calle Aramburú, der allerede er meldt til klubturneringen! Ricardo har tidl. spillet i Skakklubben Rokaden

Tirsdag d. 21/8 er der opgaveskak for hold på programmet.

27. juli 2018

Xtracon Chess Open

Iver Poulsen har 4 points efter 7 runder, hvilket svarer ca. til hans forventede score. Der resterer endnu tre runder.

Turneringen føres pt. af nordmændene Jon Ludvig Hammer og Simen Agdestein, der begge har 6½/7.

Se Ivers partier og resultater her.

Opdatering: Iver spillede i alt 9 runder (af 10) og fik i alt 5 points, hvilket var nok til en præstation tæt på det forventede.

27. juli 2018

Program efterår 2018

Et foreløbigt program for efteråret er nu klar. Det kan ses her.

23. juli 2018

Xtracon Chess Open

Iver Poulsen er eneste deltager fra ESF i Xtracon Chess Open. Iver har lagt ud med 1½ points efter tre runder, hvilket må siges at være fint, da han i anden og tredje runde har mødt stærk modstand. I anden runde mødte han GM Jacob Aagaard (2482). Her fik Iver remis via evig skak. I tredje runde mødte han IM Jonathan Carlstedt (2425), hvor han tabte. I fjerde runde venter noget lettere modstand.

Se Ivers partier og resultater her.

GM Jacob Aagaard (ELO 2482) - Iver Poulsen, ESF (ELO 2133)

31. maj 2018

5 tirsdage i maj

Mester: Gruppen blev vundet af Ole Bønnelykke, ESF, med 4/5 foran Michael Christensen, Varde, med 3½/5. Michael Rozenfeld og Jens Kr. Pedersen, begge ESF, fik hhv. en delt 3.-5. plads og nr. 6.

Basis 1: René Poulsen, Jerne, vandt gruppen med 4½/5 foran Niels Aage Kristensen, Varde, med 4/5. Svend Madsen, Claus Rasmussen og Jørgen Tranberg alle ESF, blev hhv. nr. 3, 4 og 5.

Se resultaterne.

29. maj 2018

5 tirsdage i maj

Efter fire runder deles førstepladsen mellem Ole Bønnelykke ESF of Michael Christensen, Varde. Begge har 3/4. De resterende fire har alle 1½/4 og kan således ikke nå de førende.

Opdatering Basis 1: René Poulsen, Jerne, vandt over Svend Madsen, ESF, i det indbyrdes parti. René har dermed lagt sig i spidsen for gruppen med 4/4 foran Niels Aage Kristensen, Varde, med 3½/4. Netop de to mødes i sidste runde i et altafgørende parti om gruppesejren.

Sidste runde spilles hos Esbjerg Skakforening. Se grupperne

20. maj 2018

5 tirsdage i maj

Efter tre runder fører Ole Bønnelykke Mester med 2½/3 efter at have vundet over gruppens nr. 2, Michael Christensen. Basis 1 føres af Niels Aage Kristensen med 2½/3 foran René Poulsen, der har 2/2 og således har spillet en kamp mindre.

Næste runde spilles hos Esbjerg Skakforening. Se grupperne

8. maj 2018

5 tirsdage i maj

2. runde blev spillet i Jerne. Michael Christensen, Varde, har lagt sig i spidsen af Mester med 2/2. Han møder i næste runde Ole Bønnelykke, ESF, der ligger nr. to med 1½/2. Basisklassen føres af René Poulsen, Jerne, med 2/2. Han møder i næste runde Svend Madsen, ESF, der sammen med Niels Aage Christensen, Varde, ligger delt nr. to med 1½/2.

Næste runde spilles hos Jerne Skakklub. Se grupperne

8. maj 2018

Varde Weekend 2018

I weekenden blev Varde Weekendturnering 2018 afholdt. I alt 18 spillere deltog inddelt i tre grupper.

Henrik Tranberg Jensen og Ole Bønnelykke deltog i Mester-klassen, der med et ratingsnit på 1939, var pænt besat. Henrik og Ole delte 2. pladsen med 3/5. Vinder blev Gabor Erdodi, Varde, med 3½/5

Claus Rasmussen deltog i gruppe 2, som han vandt(!) med 4 points af 5 mulige.

Se alle resultater.

3. maj 2018

5 tirsdage i maj

1. runde blev spillet i tirsdags i Varde. Næste runde spilles hos Jerne Skakklub.

Se grupperne

25. april 2018

4. Klubturnering

Sidste runde i sæsonens fjerde og sidste klubturnering er nu spillet. I både Mester og Basis 2 havde det maget sig således, at nr. 1 og 2 skulle mødes i et afgørende parti om gruppesejren.

Mester: Lars Husum mødte Ole Bønnelykke og sikrede sig med en remis gruppesejren med 4/5. Desuden bliver han med en udelt sejr nr. to i kampen om klubmesterskabet, der dog vindes sikkert af Torsten Lindestrøm. Ole Bønnelykke, der scorede 3½/5 bliver med i alt 13 points fra de fire turneringer, den spiller, der har scoret flest points. Steven blev en sikker nr. 3 i gruppen med 3/5 uden nederlag.

Basis 1: Blev vundet klart af Bent Radoor, der scorede 5/5! Bent, der har scoret hele ni points i to klubturneringer, vandt foran Jens Kr. Pedersen med 3/5 og Andreas Kinch med 2½/5.

Basis 2: Med en gevinst over Karl Carlsen i sidste runde vandt Joel Christensen gruppen med 4/5. Karl blev nr. to med 3½/5. Hele fire spillere måtte deles om placeringerne 3-6. De havde alle 2½/6..

Se slutstillingen i de enkelte grupper.

20. april 2018

Klubturneringen

Der blev tirsdag spillet tre hængepartier.

Bent er nu sikker på sejren i Basis 1. Joel er nu en klar nr. to før mødet med Karl i sidste runde i et parti, der afgør Basis 2.

Se grupperne .

Grp.Hvid SortRes.
B1Bent Rømer Radoor-Jens Kr. Pedersen1 - 0
B2Johs Sjørvad-Tolga Us0 - 1
B2Joel Nødskov Christensen-Vagn Konradsen1 - 0

16. april 2018

DanPumps Kolding

DanPumps Kolding Bymesterskab arrangeret af Skakklubben Springeren er med over 120 deltagere én af de store weekendturneringer.

Claus Rasmussen deltog som den eneste fra ESF. Han spillede i Basis 6, hvor han med 2/5 blev en delt nr. 3-6.

Dette års turnering blev suverænt vundet af den kun 13-årige Jonas Bjerre fra Skanderborg med 4/5. Poul Flemmings bror Jens Ove deltog også i den øverste gruppe. Han blev nr. 5 med 2 points.

Se resultater samt yderligere omtale her.

12. april 2018

5 tirsdage i maj

Der er på nuværende tidspunkt 12 tilmeldte og turneringen bliver derfor med sikkerhed afholdt. Halvdelen er spillere fra ESF.

Se de tilmeldte.

12. april 2018

Klubturneringen

4. runde blev spillet i tirsdags.

Mester: Føres af Lars Husum med 3½/4 foran Ole Bønnelykke med 3/4. De mødes i sidste runde i en kamp om førstepladsen.

Basis 1: De to eneste spillere, der kun har spillet 3 kampe fører gruppen. Bent Radoor har 3/3 og følges af Jens Kr. Pedersen med 2½/3. De mødes i et hængeparti, der formentlig afgør, hvem der tager førstepladsen.

Basis 2: Karl Carlsen fører gruppen med 3½/4 foran ikke mindre end fire(!) spillere (Finn, Jørgen, Joel og Flemming) med 2 points. Joel er dog den eneste, der har mulighed for at nå Karl, eftersom Joel kun har spillet tre kampe og således har et hængeparti i baghånden. Joel og Karl skal desuden mødes i sidste runde.

Se grupperne.

12. april 2018

Skakbiblioteket

Skakbiblioteket

Der er kommet endnu flere bøger i Esbjerg Skakforenings bibliotek, der efterhånden har vokset sig stort og nu indeholder ca. 190 skakbøger.

De registrerede bøger kan ses her samt under Henvisningerne i kolonnen til højre. Vi mangler fortsat, at få registreret samlingerne af dels Skakbladet samt egne klubblade.

Bøger kan lånes gratis af klubbens medlemmer. Udlån kan ske ved henvendelse til bibliotekar Lars Husum eller et på klubaftenen tilstedeværende bestyrelsesmedlem.

5. april 2018

Klubturneringen

3. runde blev spillet i tirsdags.

Mester: Føres af Lars Husum med 3/3. I de sidste to runder møder han dog Ole og Steven, der følger efter med 2/3.

Basis 1: Jens Kr. var helt nede i sækken mod Claus, men blev lukket ud og vandt senere. Jens fører med 2½/3. Dog har Bent Radoor med 2/2 + hængeparti mulighed for at overhale ham.

Basis 2: Karl fører gruppen med 2½/3 foran hele tre spillere (Finn, Jørgen og Flemming) med 2 points.

I anledning af Johs fødselsdag, har turneringslederen byttet lidt rundt på hængepartier og 4.runde i Basis 2:

  • 10/4
  • Tolga - Joel
  • Finn - Carl
  • 17/4
  • Joel - Vagn
  • Johs - Tolga

5.runde lægges efter færdigspil af partierne 10/4. Se grupperne.

28. marts 2018

Klubturneringen

Der blev tirsdag spillet tre hængepartier og et enkelt forudspil i klubturneringen.

Se grupperne .

Grp.Hvid SortRes.
MJesper L. Rasmussen-Steven Jessen0 - 1
B1Andreas Kinch-Claus Rasmussen0 - 1
B2Johs Sjørvad-Finn Overgaard½ - ½
B2Jørgen T. Jensen-Flemming L. Larsen1 - 0

23. marts 2018

4. klubturnering

Kun en enkelt af 2. rundes kampe blev ikke spillet. Der var ikke de store overraskelser, selvom Tolga ganske vist slog Vagn og Karl besejrede Jørgen Tranberg.

Se resultaterne.

16. marts 2016

Holdstatistik

Holdskakken har for 1. og 2. holdet været på det jævne med ret svingende præstationer. 3. holdet derimod har haft det svært i år og rykker ned i B-rækken.

I alt 22 spillere har deltaget i årets holdturnering. De scorede 56 points i 132 partier. Dette giver en scoringsprocent på 42,2. Det var 10 points under under den forventede score, som var 66 points, hvilket i pct. er 50%.

Se flere kommentarer og meget mere i årets holdskakstatistik.

Statistikken for antal spillede førsteholdskampe er også ført up-to-date.

13. marts 2018

4. klubturnering

Så blev 1. runde i den fjerde og sidste af sæsonens klubturneringer skudt i gang. Starten blev dog en smule halt, da Finn Overgaard, Andreas Kinch og Jesper Lahn alle måtte melde forfald pga. sygdom. Syv partier blev dog spillet.

Resultaterne kan indtil videre ses her, men forventes snart opdateret i DSUs turneringssystem også.

6. marts 2018

Pokalturnering

Pokalmester

Der stillede 12 spillere til start i Årets pokalturnering. Partierne blev spillet med 20 min. pr. spiller pr. parti samt et tillæg på 5 sek. pr. træk. Man var man ude af turneringen ved tab. Ved remis gik lavest-ratede videre.

I den indledende runde var der mest favoritsejre. Dog tabte Poul Flemming til Hans og Jesper spillede remis med Jens Kr., som så gik videre.

Efter denne runde blev to af de tabende spillere udtrukket som "lucky loosers" (Poul Flemming og Jørgen Tranberg), så feltet kom op på otte spillere i kvartfinalen.

I kvartfinalen var det så som så med overraskelser. Videre gik Torsten, Hans Jørgen og Steven. I semifinalen, tabte Tranberg og Hans til hhv. Steven og Torsten.

I finalen mødtes således Torsten og Steven. Torsten vandt (igen i år) og blev hermed pokalmester for 10. gang i træk!
 

Indledende
1Flemming L. Larsen
0Claus Rasmussen
0Jørgen T. Jensen
1Lars Husum
0Michael T. Rozenfeld
1Steven Jessen
0Bent R. Radoor
1Torsten Lindestrøm
0Poul F. Fries Nielsen
1Hans Viborg
½Jesper Lahn Rasmussen
½Jens Kr. Pedersen
Kvartfinale Semifinale Finale
1Jørgen T. Jensen
0Flemming L. Larsen
1Steven Jessen
0Jørgen T. Jensen
0Steven Jessen
1Torsten Lindestrøm
0Lars Husum
1Steven Jessen
1Torsten Lindestrøm
0Poul F. Fries Nielsen
1Torsten Lindestrøm
0Hans Viborg
0Jens Kr. Pedersen
1Hans Viborg

6. marts 2018

Skakbiblioteket

Skakbiblioteket

Esbjerg Skakforening har et efterhånden stort bibliotek med div. skakbøger.

Nu er de alle registreret og kan ses her samt under Henvisningerne i kolonnen til højre.

Bøger kan lånes gratis af klubbens medlemmer. Udlån kan ske ved henvendelse til bibliotekar Lars Husum eller et på klubaftenen tilstedeværende bestyrelsesmedlem.

5. marts 2018

Holdturneringen

Mesterrække 2: ESF 2 måtte drage til det fælles afslutningsstævne i Fredericia med et afbudsramt hold og kun 7 spillere.

Vi skulle møde Stouby, som inden kampen lå på 5. pladsen, et halvt point efter os. Vi var ikke i decideret nedrykningsfare, da flere hold lå forholdvist langt efter os, så vi skulle blot have nogle få points. Det skulle dog vise sig at flere hold kom tæt på.

Først færdig var Jørgen Tranberg, der havde et vundet slutspil med to merbønder. Så var der udlignet, da vi jo på forhånd var bagud 0-1. I flere af de øvrige partier, så stillingerne for ESFs spillere på dette tidspunkt dog ud til at være i underkanten.

Det viste sig at være korrekt for i forholdsvis hurtig rækkefølge tabte Vagn Konradsen, Jesper Lahn, Lars Husum og Hans Viborg. Jesper og Lars var oppe mod et par mesterspillere, så det var ikke uventet. Hans kom mindre godt ud af åbningen og et øget pres herefter fik til sidst stillingen til at kollapse.

Jens Kr., der uden held havde tilbudt modstanderen remis et par gange, fik herefter en gevinst med en farlig fribonde. Selv om modstanderen sprællede, var der til sidst ikke noget at gøre. Sidst færdig var Claus Rasmussen, der kæmpede længe, men måtte ned til sidst. Samlet set et nederlag på 2-6.

Vi blev nr. 5 i Mesterrække 2 med 25½ points, hvilket er 4,5 points under den forventede score. De efterflg. hold var kun hhv. ½ og 1½ points efter, så placeringen var ikke alt for sikker. Havde vi scoret det forventede, havde det rakt til en tredjeplads, så midterholdene ligger tæt.

Ikke mindre end fire spillere deler topscorerværdigheden. Thomas har dog brugt to kampe færre: Thomas 4/5, Jesper 4/7, Jens Kr. 4/7 og Jørgen Tranberg 4/7. Holdet har været ret stabilt. Hele fem spillere har spillet alle kampe og der har kun været brug for reserver seks gange.

Alt i alt en sæson på det jævne, hvor holdet har underpræsteret en smule.

Se enkeltresultater:Stouby1 - ESF2: 6-2 samt stilling i Mesterrække 2


5. marts 2018

Holdturneringen

af Torsten Lindestrøm.

2. division, gruppe 3: Optakten til 7. og sidste runde i årets 2. division gruppe 3 var ikke den bedste for Esbjerg Skakforenings 1. hold. Ove blev desværre syg af influenza, og i forvejen var 2. holdet også ramt af afbud, så vi måtte desværre køre mod Vejle, hvor sidste runde blev arrangeret, med kun 7 mand.

Vi vidste, at vi skulle bruge mindst 2½ point for at være helt sikker på at undgå nedrykning. Heldigvis var vores modstander, Århus-Skolerne II fredeligt indstillet, så der kom hurtigt 5 remisser i kassen til Ole, Michael, Torsten, Iver og Ingolf. Netop denne indstilling fra Århus-Skolernes side skulle vise sig at koste dem dyrt, da de endte med at blive nr. 7 (direkte nedrykning), efter at Viby slog bundproppen, Alssund med hele 7-1.

Da vi som nævnt kun kom med 7 mand, havde vi fra start tabt på bræt 8, så de eneste to partier tilbage i matchen var Henrik Tranberg, der efter at have stået godt, måtte nøjes med remis, da modstanderen fik en evigskak ind. Sjovt nok endte det sidste parti også remis. Her måtte Steven dog kæmpe noget for at holde balancen. Samlet tabte vi derfor 4½-3½, så det tomme 8. bræt gjorde udslaget.

Samlet blev vi nr. 3 i 2.division, hvilket lyder fint, men bag resultatet på de 28½ point vi samlet fik, er sandheden dog, at scoren er 3,2 point under vores forventede samlede score.

Topscorer for 1. holdet blev Torsten med 5/6, Henrik scorede 4½/7 og Ingolf scorede 4/6. Det er også værd at nævne, at Hans Buus Pedersen, der debuterede i denne sæson, scorede 2½/3.

Lad os se om vi, som hold, kan gøre det bedre i næste sæson!

Se enkeltresultater: Århus/Skolerne2 - ESF1: 4½-3½ samt stilling i 2. division grp. 3

1. marts 2018

3. Klubturnering

Sidste runde i den tredje klubturnering er nu spillet. Afslutningen blev dog overskygget noget, da formand Jesper fortalte, at kasserer Sven Michelsen desværre er ramt af meget alvorlig sygdom. Vi håber alt det bedste for Sven – at han overvinder dette.

Mester: Torsten Lindestrøm spillede remis med Michael Rozenfeld i sidste runde og sikrede sig med 4/5 allerede nu klubmesterskabet. Ole Bønnelykke spillede remis med Lars Husum og fik dermed en udelt andenplads med 3/5. Michael Rozenfeld har spillet en rigtig flot turnering uden nederlag og deler tredjepladsen sammen med Lars Husum, der også har spillet en god turnering.

Basis 1: Blev vundet af Hans Viborg 5/5(!) foran Bent Radoor med 4/5. Bents score ville ellers normalt være nok til en førsteplads, så det var lidt op ad bakke for ham. Ejvind Boddum blev treer med 2½ points.

Basis 2: Claus Rasmussen vandt i sidste runde over Flemming Larsen og fik dermed førstepladsen med 4/5 foran Bo Møller Nielsen, der med nederlag til Tolga Us, måtte tage til takke med en andenplads med 3/5. Vagn Konradsen og Flemming Larsen delte tredjepladsen med 2½/5.

Se slutstillingen i de enkelte grupper.

20. februar 2018

Klubturneringen

Der blev tirsdag spillet 4 partier i klubturneringen.

Før sidste runde føres Mesterklassen af Torsten og Ole. I Basis 1 har Hans 4 points foran Bent Radoor (3p), der møder Ejvind Boddum (2½p) i kampen om andenpladsen. Basis 2 er derimod mere uafklaret med to spillere (Claus og Bo) med 3p, samt Flemming med 2½p. Flemming og Claus mødes i sidste runde.

Grp.Hvid SortRes.
MTorsten Lindestrøm-Thomas Jøker1 - 0
MMichael T. Rozenfeld-Lars Husum½ - ½
B1Jørgen T. Jensen-Johs Sjørvad1 - 0
B2Claus Rasmussen-Tolga Us1 - 0

Se grupperne .

20. februar 2018

Senior DM 2018

Tillykke til Torsten Lindestrøm med sejren i Senior-DM 50+ 2018!

Efter remis i sidste runde, samt hhv. remis og nederlag til de nærmeste konkurrenter, vandt Torsten mesterskabet udelt med 5½/7. Torsten skulle i sidste runde gerne have mindst en remis. Det lykkedes, selvom det så en anelse presset ud undervejs. Ellers har Torsten, som tidl. nævnt, spillet en stærk turnering med 4 gevinster og 3 remisser.

Resultater kan ses her. Se desuden yderligere omtale hos DSU.

18. februar 2018

Senior DM 2018

Torsten Lindestrøm har spillet en rigtig stærk turnering og fører før sidste runde gruppen 50+ med 5/6. De nærmeste forfølgere er sidste års vinder af 50+ klassen, Per Stentebjerg-Hansen, samt Margarita Baliuniene, der har hhv. 4½ og 4 points. Torsten kan således selv afgøre mesterskabet i sidste runde, der spilles i dag søndag.

Resultater kan ses her.

Torsten har sendt følgende parti fra 4. runde mod Peter Larsen, der vandt Senior DM for 50+ i 2016. Torsten skriver:

"Nedenstående parti blev spillet i 4 runde i 2018-udgaven af senior-DM +50. Et vigtigt parti i kampen om DM-titlen, da Peter var seedet 1 og jeg selv seedet som nr. 3. Da Peter havde tabt i 3. runde til Per Stentebjerg-Hansen (seedet som nr. 2), var han tvunget til at spille på gevinst for at bevare håbet om at blive DM."

Peter Larsen, Allerød (ELO 2268) - Torsten Lindestrøm, Esbjerg Skf. (ELO 2194)
Senior DM +50, 15.02.2018 (kommenteret af Lindestrøm og Fritz 12!)

14. februar 2018

Senior DM

Torsten Lindestrøm, der deltager i årets Senior-DM, har lagt flot ud og ligger efter 3 runder på en delt 1. plads med 2½ points. I anden runde mødte han Per Stentebjerg-Hansen, Frem, som han spillede remis mod og deler førstepladsen med.

I 4. runde venter en anden hård modstander, idet Torsten møder Peter Larsen fra Allerød, der med 2269 er den højest ratede i 50+

Deltagerfelt og resultater kan ses her.

14. februar 2018

Holdturneringen

Mesterrække 2: 2. holdet mødte tirsdag den 13. februar Fredericia 3 på udebane. ESF havde afbud fra Andreas Kinch. I stedet for trådte Steven Jessen til, så holdet var i hidtil stærkeste opstilling. ESF var da også favoritter med en forventet score på 5,10 mod 2,90.

Igen viste det sig, at favoritværdigheden ikke bekom os vel. Resultatet blev et skuffende nederlag på 3½-4½. Denne gang skal årsagen nok primært findes i resultaterne på de midterste brætter fra 3-6, hvor præstationen burde have været bedre.

De to øverste brætter (Jesper Lahn og Steven Jessen) spillede forholdsvist hurtigt remis. Herefter modtog Hans Viborg et remistilbud efter at først at have spillet en halvskidt åbning, men efterhånden stort set fået udlignet. Jørgen Tranberg tabte kort tid derefter. Michael Rozenfeldt tog derefter endnu en remis efter at have mistet en isoleret merbonde i centrum. Thomas Jøker vandt derimod sit parti efter fin (og aggressiv) slutspilsteknik, hvilket dog blev "udlignet" af et nederlag til Jens Kr. Pedersen. Sidst færdig var Lars Husum, der havde de fleste officerer med i et angreb på modstanderens kongestilling. Desværre løb det ud i sandet og Lars måtte lukke stillingen helt ned, hvorefter der uundgåeligt var remis.

Holdet ligger nu (trods alt) på en 4. plads et halvt point foran Stouby, som de mødes med i sidste runde. Thomas har scoret 4/5, medens Jesper har 4/6 med en 1981 præstation.

Se enkeltresultater: ESF2 - Fredericia3: 3½-4½ samt stilling i Mesterrække 2

14. februar 2018

Holdturneringen

A-Række grp.2: 3. holdet var tirsdag på udebane i Vejle, hvor de mødte Evans 4. Holdet bestod af Sven Michelsen, Johs Sjørvad, Vagn Konradsen og Claus Rasmussen.

Holdet tabte 1-3 med remisser til Sven og Claus. Desværre havde de placeret Johs på bræt 2, hvor han skulle have spillet på bræt 4 jf. styrkelisten. Dette resulterede et strafpoint, hvorfor resultatet blev et 0-3 nederlag. Holdet ligger fortsat sidst.

Se enkeltresultater:Evans4 - ESF3: 3-0 samt stilling i A-række grp. 2

14. februar 2018

Holdturneringen

2. division, gruppe 3: 1. holdet mødte søndag den 11. februar Vibys førstehold på hjemmebane. Dette resulterede i en sejr på 5-3 til ESF. Efter 6 runder ligger holdet nr. nr. 4, men kun foran SK 1968 III i kraft af 6 matchpoint mod 5.

Holdindsatsen var uden nederlag: 2 gevinster og 6 remisser. Sejren svarede til det forventede der var 4,82 - 3,18. Torsten Lindestrøm og Ole Bønnelykke stod for de to gevinster. Torsten har indtil nu leveret en meget stærk præstation på holdet med 4½/5 (en præstationsrating på 2327). Hans Buus Pedersen har 2½/3 (præstationsrating 2240).

Se enkeltresultater: ESF1 - Viby1: 5-3 samt stilling i 2. division grp. 3

11. februar 2018

Senior DM

Torsten Lindestrøm deltager i årets Senior-DM, der afvikles i Hvidovre her i uge 7. Senior-DM afvikles i to grupper: Senior 65+ og Senior 50+. Hvis nogen skulle være i tvivl, så deltager Torsten i gruppen Senior 50+!

Deltagerfelt og resultater kan ses her.

11. februar 2018

Holdstatistik

Torsten Lindestrøm har lavet en oversigt over antal spillede 1. holds kampe for Esbjerg Skakforening.

Torsten skriver: "Jeg synes, at det kunne være sjovt at have en sådan oversigt på hjemmesiden - og helst så lang tilbage i tiden som muligt. Det fortæller også en historie om klubben, nemlig hvem der igennem tiden har spillet på 1. holdet."

Statistikken er er 100% opdateret fra og med sæsonen 2006-2007 til og med 6. runde i indeværende sæson (i alt 680 1. holds kampe). Den kan ses her, samt under menupunktet "Arkiv".

7. februar 2018

Klubturneringen

Efter 4 runder i klubturneringen begynder der at tegne sig et billede af hvem, der har mulighed for at vinde de enkelte grupper. Der er dog enkelte hængepartier, der mangler at blive spillet i hver af grupperne.

Mester: En tilsyneladende "fredelig" runde med to remispartier, men de blev spillet næsten i bund og var nogle af de senest afsluttede partier. Ole Bønnelykke nåede op på siden af Torsten Lindestrøm med 2½ points, men Torsten har et parti i reserve og må vist være favorit til en samlet sejr.

Basis 1: Hans Viborg var nede i sækken mod Sven Michelsen, da Hans efter åbningen troede, han kunne vinde en kvalitet. I stedet for tabte han to tynde for en tyk. Sven spillede sig frem til en klar gevinststilling med mulig fribonde på dronningefløjen, men gik galt i byen, da Hans forsøgte med et "modangreb" på kongefløjen. Først røg gevinsten, og senere muligheden for en halv – rent tyveri. Hans fører gruppen med 4 points foran Bent Radoor, der også vandt og har 3 points.

Basis 2: Der var spillet under 5 min., da Claus Rasmussen forsøgte, at slå rekorden for hurtigst afsluttede parti. Han mødte Bo Møller Nielsen, der hurtigt tog imod, da Claus i åbningen satte sin dronning i slag! Rekorden tilhører, ifølge formanden, dog fortsat Bo og Jørgen Tranberg, der engang var færdige, inden formanden havde givet sin korte orientering og sat spillet igang. Bo fører gruppen med 3 points foran Flemming Larsen og Claus med hhv. 2½ og 2 points. Claus har dog spillet en kamp mindre end de øvrige.

Se grupperne.

30. januar 2018

Holdturneringen

A-Række grp.2: 3. holdet var tirsdag på udebane, hvor de mødte Varde 2. Holdet havde denne gang Sven Michelsen med og stillede i den hidtil stærkeste opstilling. Varde var dog fortsat favoritter. Vagn Konradsen og Claus Rasmussen fik begge en remis på hhv. bræt 2 og 4. Sven Michelsen og Flemming Larsen måtte desværre begge ned, så resultatet blev 3-1 til Varde, hvilket dog passede med det forventede.

Holdet fordoblede sin pointsscore, men ligger fortsat sidst i gruppen.

Se enkeltresultater:Varde2 - ESF3: 3-1 samt stilling i A-række grp. 2

30. januar 2018

Holdturneringen

Mesterrække 2: 2. holdet mødte tirsdag den 30. januar Jerne 1 på udebane. Begge hold var tæt på at være i stærkeste opstilling. Jerne var svage favoritter med en forventet score på 4,36 mod 3,36.

Der blev også kæmpet hårdt rundt om på de fleste brætter. Først færdig var Jørgen Tranberg, der flot vandt sit parti mod Preben Josefsen. Dernæst kom der en stribe remisser. Først mellem Hans Viborg og Christian K. Jacobsen i en meget uklar stilling. Dernæst mellem Jens Kr. Pedersen og Eigil Jørgensen. Så mellem Andreas Kinch og Jens Nielsen. Stillingen var da 1½-2½ til ESF.

På de to øverste brætter stod Jesper Lahn rigtig godt mod Dennis Munksgaard. Han havde en officer for et par bønder. Dennis havde dog modspil, hvilket viste sig at være tilstrækkeligt, og det endte med endnu en remis. Michael Rozenfeld mødte på 2. brættet Torben Olsson. Michael havde langt hen ad vejen en lidt dårligere stilling, men fik et modspil sat op og reddede det halve point. Flot spillet af Michael. Stillingen var nu 2½-3½ til ESF

På de resterende brætter spillede Lars Husum mod Daniel Munksgaard. Lars havde det meste af tiden en dårligere stilling, men kæmpede hårdt. Til sidst måtte han dog ned. Thomas Jøker fik i midtspillet et par fribønder, som kostede modstanderen Rene Poulsen en kvalitet. Thomas fortsatte desværre ikke i optimal stil og den "sikre" gevinst, blev sat over styr. Først røg fribønderne, så et tårn på modstanderens fribonde. Tilsidst røg endda remis-muligheden og det endte desværre med et nederlag. Det var ikke Thomas aften. Han har ellers spillet suverænt i de øvrige kampe, han har været med i.

Resultatet blev altså et nederlag på 4½-3½, hvilket er ok i forhold til forventet, men en smule skuffende med tanke på et par af de stillinger vi havde undervejs. Holdet ligger på en 5 plads med 20 points. Bedste præstation, modstanden taget i betragtning, er Jesper på 1. bræt med 3,5/5. øvrige er Thomas med 3/4 samt Hans, Jens Kr. og Jørgen Tranberg, alle med 3/5.

Se enkeltresultater: Jerne1 - ESF2: 4½-3½ samt stilling i Mesterrække 2

30. januar 2018

Holdturneringen

2. division, gruppe 3: 1. holdet mødte søndag den 28. januar SK1968 II i 5. runde. SK1968 II er favoritter til at rykke op i 1. division. ESFs 1. hold var tilmed svækket, idet Hans Buus Pedersen og Torsten Lindestrøm havde meldt afbud. I stedet for var Steven Jessen samt Michael Rozenfeld og Lars Husum fra 2. holdet med.

Udgangspunktet var dog ikke det bedste og den forventede score var da også 5,36-2,64 i århusianernes favør. Iver Poulsen fik en remis medens Ove Weiss og Ole Bønnelykke måtte ned. Ole havde ellers stået fint undervejs. For Michael Rozenfeld og Lars Husum gik det ikke bedre. Henrik Tranberg og Steven Jessen, der havde sin debut i årets holdturnering, fik dog begge tilkæmpet sig en remis. Ingolf Nikolajsen fik som den eneste et helt point med hjem.

Dermed endte det med et nederlag på 5½-2½, hvilket svarede ret præcist til det forventede. Efterfølgende viste det sig at SK1968 havde stillet forkert op. De havde byttet rundet på bræt 2 og 3. De havde vundet begge partier, men blev frataget et point som ESF fik. Det endelige resultat blev derfor 4½-3½

Efter 5 runder ligger holdet en delt nr. 4-5.

Se enkeltresultater: SK 1968 II - ESF1: 4½-3½ samt stilling i 2. division grp. 3

24. januar 2018

Klubturneringen

De var et par enkelte remisser i 3. runde af klubturneringen, men ellers fandt de fleste kampe en vinder. I alle tre grupper mangler kun en enkelt kamp at blive spillet.

Mester: Torsten Lindestrøm fører gruppen med 2½ point foran Ole Bønnelykke, der har 2 point. Lars Husum eller Michael Rozenfeld har dog mulighed for at nå Ole, da de mangler deres indbyrdes parti.

Basis 1: Hans Viborg fører med 3 point foran Bent Radoor, der har 2 point.

Basis 2: Her er der hele tre spillere (Bo Nielsen, Claus Rasmussen og Flemming Larsen), der alle har 2 points og deler førstepladsen. Claus har dog spillet en kamp mindre end de øvrige.

Se grupperne.

20. januar 2018

Holdturneringen

Mesterrække 2: Tirsdag mødte ESFs 2. hold Kolding 1 på hjemmebane. Kolding var ikke i absolut stærkeste opstilling, så der var udsigt til en jævnbyrdig kamp idet den forventede score var 4,14-3,86. Resultatet fulgte dette og endte uafgjort 4-4..

Jens Kr. på bræt 6 var vist først færdig, da han relativt hurtigt fik en remis på plads. Jørgen tabte derefter på bræt otte. Thomas vandt derefter sikkert på bræt 7 medens Andreas måtte ned på 5. brættet, så vi var bagud med 1½ mod 2½. Derefter vandt Jesper en officer på 1. brættet og kørte sikkert sejren hjem. Michael på bræt 2 fik en god stilling, da modstanderen lavede en mindre fejl i åbningen og da han lavede endnu en senere i partiet vandt Michael også. Hans på bræt 4 spillede ikke helt optimalt og havde brugt megen tid. Stillingen burde klart have holdt en remis, men Hans endte med at tabe på tid. Sidste mand var Lars Husum, der havde et tårn mod en løber og et par bønder. Dette endte i et slutspil, hvor spillerne enedes om at tage remis.

Se enkeltresultater:ESF2 - Kolding1: 4-4 samt stilling i Mesterrække 2


20. januar 2018

Holdturneringen

A-Række grp.2: I tirsdags mødte 3. holdet Springeren 3 på hjemmebane. Holdet var noget overmatchet idet der var 3-400 points forskel i rating på alle brætter. Den forventede score var da også 0,49-3,51. Resultatet blev da også et 0-4 nederlag. Bo kom ikke til start og blev erstattet af Johs Sjørvad, der således fik sin debut i holdskak omend det blev en hård en af slagsen.

Se enkeltresultater:ESF3 Springeren3: 0-4 samt stilling i A-række grp. 2

15. januar 2018

Holdturneringen

af Torsten Lindestrøm.

2. division, gruppe 3: Søndag den 14. januar spillede 1. holdet 4. runde i årets holdturnering. På papiret var vi svage favoritter mod dagens modstanderen, Evans II.

Vi stillede i stærkeste opstilling, bortset fra formand Jesper, der var kampleder. I stedet for var der debut til Andreas Kinch, der har gjort det godt i klubturneringen.

Det startede med at Iver tabte på 1. bræt. For mig så det ellers lige ud længe, men pludselig var det slut. Herefter kom der et par remisser til Ingolf og Ove. Sidstnævnte stod en anelse bedre hele tiden, men ikke nok til at bryde remis-grænsen. Desværre måtte Andreas ned på 8. bræt efter en spændende åbning, hvor Andreas ofrede en bonde for stort initiativ. Det så meget farligt ud, men på en eller anden måde fik modstanderen snoet sig ud af presset, hvorefter slutspillet vandt. Så var vi bagud med 1-3! Heldigvis vandt Henrik et fint parti og reducerede dermed til 2-3. Selv spillede jeg remis efter at have fået stor fordel i åbningen, men slapt spil kombineret med stort tidsforbrug gjorde, at jeg accepterede min modstanders remistilbud. Desværre måtte Ole ned i et parti, der så meget kompliceret ud, men modstanderen udnyttede slutteligt nogle svagheder i Oles stilling. Sidste parti i matchen var på bræt 3, hvor Hans Buus spillede ca. 80 træk, før modstanderen, Jørgen Aaskov måtte ned. Slutspilsteknik på højt niveau sikrede slutteligt sejren.

Dermed endte det med et skuffende nederlag på 3½-4½, selvom vores forventede score var på 4,78.

Efter 4 runde ligger holdet nr. 4. Der er 8 points op til førerholdet, SK1968 II men heldigvis også 4. point ned til 7. pladsen, der betyder nedrykning. Topscorer er Torsten med 3,5/4. Henrik har scoret 3/4, Ingolf har 2,5/4 og Hans Buus har 2/2.

Se enkeltresultater: ESF1 - EvansII: 3½-4½ samt stilling i 2. division grp. 3

15. januar 2018

Klubturneringen

Der var en del flere remisser i anden runde af klubturneringen. Torsten fører Mester med 1½/2. Hans er foran med 2/2 i Basis 1. Bo og Flemming deler førstepladsen i Basis 2 med 1½/2. Andre kan dog nå op da der er en del udsatte kampe.

Se grupperne.

3. januar 2018

Klubturneringen

Der blev kæmpet hårdt i første runde af årets første klubturnering. Kun en enkelt remis ud af otte partier. Bortset fra Flemmings sejr over Vagn, var det dog udelukkende favoritsejre.

Se grupperne.

1. januar 2018

Godt nytår

3. klubturnering fik tre tilmeldinger til sidst og nåede dermed op på 18 deltagere. Se grupperne.

Forårets program er justeret, da afslutningen for A-holdet, der flyttes fra uge 7 til uge 8. Se den opdaterede kalender her.