Vindere
Fra venstre: IM Björn Ahlander (flest træk), IM Mikkel Djernæs Antonsen (1-2), Hilmir Freyr Heimisson (3), GM Dmitrij Kollars (1-2), Jesper Lahn Rasmussen og Lars Wilton

Foto: Claus Marcussen

 

19-10-2018
Runderapport 9

Runde 9 Rydstrøm -Light blev svensk sejr efter et slag på f7 som gav tårn + bonde for 2 lette ;en åben f-linje gav dog svenskeren tvangsmæssigt en bonde yderligere og efter generalafbyt på f6 var slutspillet tabt for danskeren,der ellers har spillet en fin turnering ;Rydstrøm vil på sigt med sine spilkvaliteter være højaktuel til en IM-titel – måske indenfor 1 år – han startede jo her med 3 1/2 af 4 og et par dumme nederlag i 5 og 6 runde ødelagde i denne omgang norm-chancerne – Kom igen Tom !
Klubkammeraterne Ahlander Sverige og Mikkel Antonsen blev en lidt kontrolleret affære ,hvor jeg troede mest på Mikkels stilling – svenskeren er dog inte sådan at få ned med nakken og vel ikke tilfældigt at han med sine 518 træk var den spiller som havde flest ….osse her i partiet fightede han sig ind og Mikkel opgav at spille på gevinst …remis i en stilling hvor hvid havde resourcerne iorden 1/2 – 1/2 og TILLYKKE til Mikkel med turneringssejren !
Kollars-Rewitz blev en short story – efter 12 træk havde hvid alt materiel i stilling og efter 15 træk ville danskeren ikke mere ; en magtdemonstration af Kollars og turneringens korteste parti -var ellers ret sikker på ,at JOFN-Rydstrøm havde den ære ! Tillykke til Kollars med den delte 1.plads og tak endnu engang for at han sprang ind ! Pouls turnering kunne have været bedre,men 4 boller i starten gør det svært – han havde stillinger til mere , men jeg er sikker på at den danske LH-spiller vender frygtelig tilbage !
Jens OveFries- Hautop delte pointet efter 38. træk ;begge spillere havde nok regnet med lidt mere end slutstillingen viser ; JOFN er jo tju-bang mand og de skæve uoriginale stillinger han får frem koster naturligvis undervejs – i andre tilfælde smadrer han modstanderen ! Unge Bjarke rummer egentlig egenskaber der på sigt og fremad rettet kan gøre ham stærk ; en IM-titel kan være et realistisk mål og her i Esbjerg kunne også han have opnået flere point – de kommer senere …hver turnering der spilles giver noget og man bygger på langs afsted – farmand Leif er jo også rar som coach …held og lykke til Vejle-spilleren ! 1/2 – 1/2
Dagens sidste parti var så NORM-PARTIET …Hilmir Freyr – Tobias Rostgaard ….Førstnævnte skulle blot have remis for at opnå de 6 point – sidstnævnte skulle vinde ! Rostgaard valgte nok med de sorte en forkert opstilling ,i hvert fald opstod midtvejs en stilling der synede meget svær at vinde ….det viste sig at holde stik – desværre for den danske kandidat – efter 28 træk kunne den stærke islænding skrive 1-0 . Et vanvittigt flot resultat af en 17 årig og her ringer elo-kasseapparatet 2,9 over forventet og med ungdomskoefficenten x 40 op til de 2300 er han nu røget fra 2271 og op på 2387 – lyder vanvittigt ( han skylder så lidt i Odense-mesterskabet -men det erder da vist råd til – 26 ) TILLYKKE MED 3-plads og norm HILMIR – det bliver spændende at følge dig !
Det er så slut for denne gang i Esbjerg og tak til alle som bidrog og især stor tak ti vores hovedsponsor ØSTJYDSK TURISTBUSSER v/JAN REWITZ !

 

 

 

19-10-2018
Runderapport 8

Næstsidste runde i Esbjerg blev faktisk ganske underholdende ; intet tydede på at spilletrætheden havde meldt sig ; Jens Ove spillede igen originalt skak og spørgsmålet er om ikke han skulle lade een af de andre gøre det? I hvert fald lod han Rostgaard få chancen for stadig at score norm ; JOFN tillod et dobbelt bondeoffer som syntes meget chancerigt ; Rostgaard greb øjeblikkelig chancen og vandt i 27 træk – den sorte kongestilling var meget udsat og BMS-spilleren havde udviklingen iorden! 1-0
Mikkel Antonsen – Rydstrøm blev en Nimzoinder og den danske førerhund fik et kraftigt angreb sat ind – Rydstrøms dame kom i klemme og kvalitetstab var uundgåeligt – svenskeren startede turneringen som lyn og torden – siden er det blevet hverdag og normchancerne er desværre forduftet! Men hans spil rummer kvalitet og jeg tror personligt at det næste års tid bringer ham på ret vej – 2 normer mere -God vind Tom ! 1-0
Hautop – Kollars Igen viste det unge Vejle-talent evner der lover godt for fremtiden – efter 20 træk stod han i overkanten og helt frem til træk 44 var der balance i sagerne – men lige efter tidkontrollen fik tyskeren en chance ….og den tog han med 46.-,Te1 og der røg en officer – ærgerligt ,efter så bravt fight . Godt kæmpet Bjarke ! 0-1
Light – Hilmir Freyr Blev et langt parti der vel var meget lige langt hen i partiet – omkring træk 22-23 stykker syntes jeg dog partiet tippede lidt til islændingens fordel og i en stilling med tunge officerer strammede Bjarne buen for meget og islandsk kontraspil resulterede i en dejlig sejr for ham og nu kan en remis i sidste rund give norm ….problemet er så at hans modstander Rostgård der skal bruge en hel ….så der er lagt op til et brag af en kamp fredag aften – kan følges live ! 0-1
Rewitz-Ahlander blev en slags Stonewall-opstilling i forhånden …men med løberen ude på g5 og ikke på c1 ….en stilling som flere syntes godt om-Ahlander forsvarede fint og kvalificeret modspil gav lige chancer – og i tidnød sker der det ,at ved 40. b4 falder Pouls vinge ,selvom der var trykket ned – kampleder Vagn Lauridsen deklarerer korrekt tidsoverskridelse – ærgerligt for Poul – omend han stod næstbedst ,så var der meget spil i stillingen endnu – sågar kunne en stilling med 2 damer og S på hver side muligvis være fremkommet – så er det ikke nødvendigvis afgørende om man er bagud med en bonde men….0-1
Således venter et par spændende opgør i 9 og sidste runde ; hvem skal lave norm ? Tobias eller Hilmir ? Hvem løber med turneringssejren ? bliver det danske Mikkel Antonsen ( som sprang til i sidste øjeblik..og var med til at turneringen gik i luften ) ? Eller bliver det tysk favoritsejr ? Men kære skakspillere …husk nu , at det er iaften fra 17-22 afgørelsen falder i Esbjerg !

18-10-2018
Runderapport 7

Efter højvandet og lidt bølgeskvulp blev det lidt mere havblik i eftermiddagsrunden alias 7 runde ,en forholdsvis kort gennemgang følger her:
Poul Rewitz – Mikkel Antonsen blev et lidt uteoretisk parti ;Poul gjorde ikke væsentlige forsøg på at få fordel og Mikkel fik faktisk bolden ; hans stærke springer og lidt bondestilling skulle vel kunne konverteres så han kunne udbygge sin føring ? Forenklinger gjorde dog det vanskeligt og det var lidt svært at finde ud af hvor forstærkningerne skulle findes? Partiet sluttede ihvert fald lige før tidskontrollen med trækgentagelse og pointdeling-Mikkel er således det bedste bud på turneringssejr ! 1/2-1/2
Kollars–Tobias blev en lidt tam affære – mange afbytninger og til slut D+uensfarvet løberslutspil var ikke nok til at nogen af parterne kunne forcere og da Damerne blev byttet var remissen en kendsgerning …..men udmærket for danskeren der nu kan lave sin anden norm med to gevinster i de afsluttende to runder fredag ! 1/2-1/2
Hilmir Freyr – Rydstrøm blev en sicilianer med g3 ; efter 20 træk kunne redaktionen konstatere at sort havde fået fordel …men allerede 7 træk senere ved 26.,-Dh5 blev den sat overstyr og Hilmir vandt officer for en bonde …skidt spillet af svenskeren der ellers efter 4 runder var startet som lyn og torden …det her nederlag må have gjort avs ! Hilmir Freyr kan nu med 1 1/2 af 2 score sin første norm til IM-titlen – det bliver spændende at se om det vil lykkes ! 1-0

Ahlander – Bjarke Hautop Bundopgør mellem to gode spillere ; Ahlander med 3 remisser og tre tab ? Hvornår er det sidst sket ? Vistnok aldrig ! Og Bjarke har indtil videre vel fået for lidt udbytte af sine stillinger ?! Idag så måtte der ske noget,og det faldt ud til svenskerens fordel;To løbere mod tårn og bonde rakte ikke for svenskeren,der fik løberparret i massagetøjet ;Det var så “Bjørnens” første sejr her i Esbjerg – men der kan være flere undervejs …..han er i øjeblikket førende hvad angår træk 441 træk i 7 partier ! Kunne godt være at extra-præmien går til Sverige og det skal sørme være ham velundt ! 1-0
JOFN – LIGHT blev en fuser ,der ikke behøves nærmere detaljer – en trækgentagelse ret hurtigt og remis! Det skal dog bemærkes at Light i gn.snit har 44 træk – så der er jo blevet flyttet brikker …..at JOFN kun ligger på 212 skyldes at han er TJU-BANG mand – det ved vi alle ! 1/2-1/2
Resume … Mikkel 5 1/2 efterfulgt af Kollars med 5/9 ……Hilmir 4 1/2 og med 1 1/2 af de sidste to kan norm scores …Rostgaard har 4 og må vinde de to sidste – så ved han hvad han har at rette sig efter !

18-10-2018
Runderapport 6

Dramatik igen i Esbjerg !
6. runde gav igen smæk for skillingerne til det ærede publikum – Rydstrøm mod JOFN blev en short story for vor svenske ven og norm-jæger – ihvert fald fik hanikke sat noget igang med de hvide pjæser ; det gjorde danskeren derimod med en variant jeg ved han kender ret godt- manøvren Sb8c6 og derefter til a7 er god …især når hvid han tror det er ham der skal angribe med ooo og h4 etc. – det glider af sig selv ..Tom glider lige ind i dødens gab..især efter åbning af a-linjen…JOFN afsluttede elegant med 15.,-Lc3 !! og sort kunne opgive ! JOFNs spillestil er som bekendt meget risky..igår tabte han i 21 træk og idag en gevinst i blot 17.træk – velkommen til det vilde vesten ! 0-1
Hautop-Rewitz blev en grunfelder der lignede ret lige spil fra start men da partiet tog fart faldt det ud til Pouls fordel ; en kvalitetsgevinst gav afgørende fordel,og Poul kunne notere sin anden sejr efter 4 nederlag i træk ! Bjarke Hautop har dermed stadig sin førtste sejr tilgode – hans kreative spil rummer ellers en del positive ting og fortsætter han med troen på sig selv så er det et spørgsmål om tid ! 0-1
Light -Kollars blev som ventet en vanskelig opgave for danskeren,der ellers har haft en fin turnering og nu inden for ret kort tid har spillet tre IM-turneringer – Det giver hård hu og selv om han tabte til det tyske skak-es , så var der god modstand . I slutfasen kunne man dog nyde tyskerens kunnen med officersoffer og mat til følge ! 0-1
Antonsen- Hilmir Freyr Blev en Reti og hvor danskeren virkede godt forberedt – ihvertfald fik han i midtspillet en bonde og senere – noget senere – nok en og Danskeren er et godt bud på at blive den første vinder af Esbjerg Efterår 5/ 6 …dog kun 1/2 foran favoritten Kollars !1-0
Dagens sidste parti blev en gyser ;Rostgaard mod Ahlander kom efter forskellige taktiske forviklinger til en stilling hvor danskeren stod bedst og ved træk 53 kunne han have forstærket sit spil med a7 – istedet spillede han Tg4 + og partiet blev til en marathon udgave med yderligere 54 træk – altså ialt 108 træk ! Slutspillet med D+K mod K+T kan være indviklet når tidnød spiller ind – helt anderledes end når der spilles med tillæg ! Begge spillere kom i tidnød og 50-træksreglen skulle jo påpeges når man kunne konstatere at nu var der spillet 50 træk uden slag af brik;det undlod svenskeren med sekunder tilbage og remissen gled ham af hænde da vingen faldt …han forsømte således at kræve remis – ærgerligt for Bjørn – men godt for danskeren ,der stadig har normchance med to gevinster på afslutningsdagen 1-0

17-10-2018
Runderapport 5

Efter en dramatisk 4 runde var der så lagt op rivegilde igen i 5 runde – eftermiddagsrunden bød på flere interessante opgør bl.a. JOFN,DK mod Hilmir Freyr,Island . En specialvar. af JOFN med et tidligt g4 var ikke nogen overraskelse for os ugler – han havde jo lige tabt, så der skulle ske noget ; desværre for danskeren var islændingen ikke spor samarbejdsvillig og da JOFN spillede forkert med 13.h4? ( bedre f3 ) var han der som en klapperslange og indkasserede hele pointet ! 0-1
Hautop – Antonsen blev en symetrisk engelsk fianchetto hvor Bjarke forsøgte sig med et tidligt fremstød på D-fløjen som ikke gav noget og lille men klar sort fordel i denne fase ; et par småfejl fra Mikkel bragte Bjarke tilbage i kampen og fight gav ham et lige t-slutspil ; Mikkel kunne måske have forsøgt det mere energiske 14.,.-d5!? istf. 14.,-b5?! Remissen var dog nok til stadig at føre udelt med 4/5 – Kollars puster ham dog i nakken med 3 1/2point af 5 ….1/2-1/2
Kollars mod Rydstrøm blev en teknisk fin opvisning af tyskeren som der vist aldrig herskede tvivl om ; Rydstrøm fortalte mig efterflg. at stormesteren bare var god – så ingen bad feelings der og Rydstrøm med 3 1/2 af 5 er stadig inde i varmen til IM-norm ! 1-0
Rewitz-Rostgaard blev en slidsom affære og ganske underholdende ;efter flere slagudvekslinger og forskellige parader tog Poul et lille nip hver gang og bondeslutspil blev en kendsgerning og i 45.,-fejlede Rostgård med Kh3 ,vel i bestræbelserne på at vinde ; 45.,-f5 havde nok holdt partiet remis ! Men en kærkommen sejr til den tidligere Esbjerg-spiller og Spangsberg-dreng og og mon ikke osse storebror Jans tilstedeværelse bidrog ? 1-0
Eftermiddagens sidste parti stod mellem Ahlander og Light …Et meget spændende parti hvor danskeren gav kvalitet med meget aktivt spil som følge; for os udenfor lignede det dog pointdeling i et monsterparti over 86 træk – tror Ahlander overspillede stillingen til sidst hvilket gav danskeren hele pointet og flotte 3/5 i den samlede stilling …meget flot af Bjarne og stor ros til begge for heroisk vilje til at “ville noget” 0-1
Kom ikke og sig der ikke bliver FIGHTET herovre i det vilde vesten – REN COWBOYLAND !

17-10-2018
Runderapport 4

4. runde i 1.ESBJERG EFTERÅR 2018 blev en kamprunde med vilje og entusiasme – herligt for tilskuerne og stor ros til kombattanterne -274 træk i de fem partier ! Rostgaard – Hautop blev en spændende affære – presspil i f-linjen gav iniatativet til hvid og med et officersoffer – vistnok korrekt- og fra redaktionen/Stochfish burde Bjarke have erstattet 30.-,Lb5 med 30.,- Se6-c7 ; partiet fortsatte med kvalitetsgevinst til hvid og et fint point til Rostgaard 1-0
IM-opgøret mellem Mikkel og JOFN gav anledning til en spøjs åbning ,og det takket være JOFNs originalitet – 9.-,Sb8-a6 med fortsættelsen 10.,-Sa6-b8 – redaktionen beder skoleskakspillerne om at lukke øjnene – det har ikke meget med udvikling at gøre – Mikkel fik bolden ,vandt et par bønder – gav den ene tilbage og fik for den en god springer; trods ihærdigt forsvar fra JOFN rakte hans potentiale ikke her og nederlaget blev en kendsgerning og efter 55 træk snørede Mikkel sækken og er nu i ensom top ! 1-0
Svenskeropgøret mellem Rydstrøm og Ahlander stjal opmærksomheden – ingen kompromiser ! Jernhård fight og 86 træk,hvor Rydstrøm pressede på og selv med flere gode forsvarstræk fra Bjørns side rakte det ikke og unge Rydstrøm fik en dejlig og velfortjent sejr til hans bestræbelser om norm ! 1-0
Hilmir Freyr-Dmitrij Kollars gav favoritsejr trods lidt uklart åbningsspil med trippelbonde til tyskeren – men den ene af dem var merbonde – løberpar til hver side og ret åben stilling endte med kvali-gevinst til turn.-favoritten og han kørte den sikkert hjem ! 0-1
I sidste parti vandt underratede Bjarne light over en nok demoraliseret Poul Rewitz, der jo trods flere gode stillinger har rokeret langt – I TABELLEN og her kom altså det fjerde nederlag på stribe ; iflg. Poul var det helt ok han tabte – så op på hesten igen Poul !

Tom
Tom Rydstrom fører turneringen med 3.5 point og er måske på vej mod en IM-norm i 1. Esbjerg Efterår 2018

 

 

 

Billeder fra partierne i 4.runde:
5
4
3
2
1

16-10-2018
Runderapport 3

Efter en meget underholdende 2.runde ,turde man næsten ikke tro på en gentagelse til 3.runde ? Men jo,der blev spillet skak og mange træk-måske en effekt af SOFIA-REGLEN med de 30 træk ? Under alle omstændigheder dejligt for uglerne og arrangørerne !

Partiet mellem GM Kollars og IM JOFN endte med stormester-sejr – Danskeren kom egentlig ikke til modspil ;den tyske GMer spillede teknisk fint og 2.rundes nederlag mod Mikkel A. blev hævnet..ærgerligt at JOFN ikke fik lejlighed til at vise sit store potientale – sådan er det tit og ofte mod GNere ! 1-0

IM Ahlander mod Hilmir Freyr endte efter et indholdsrigt parti remis ;islændingen havde langt hen af vejen de bedste chancer og efter bondegevinst med overgang til et tårnslutspil måtte svenskeren med mindst tid være yderst tilfreds med det halve point ..i hvert fald stillingen taget i betragtning ;nåede ikke at få kommentarer fra spillerne – redaktionen mente dog at hvids 37.Td7 skulle have været besvaret med 37.-,Th5-c5 for efter 38.Txf7+,Kg6 falder hvids c3 bonde …men vanskeligt da disse slutspil handler om petitesser og er noget af det vanskeliget når vi taler endings ! 1/2-1/2

Tobias Rostgaard – IM Mikkel Antonsen blev et meget spændende parti og her tør jeg ikke kloge mig ; Tobias havde to løbere for tårn – problemet var bare at Mikkel hele tiden havde trusler og norm-jægeren måtte aflevere kvalitet med tab til følge ! Måske findes der forstærkninger for hvid omkring træk 27-28 stykker ? Men altså fuld hus til Mikkel på andendagen i Esbjerg ! 0-1

Poul Rewitz – Tom Rydstrøm blev dagens længste parti med 83 træk …jeg har jo nævnt ,at min favorit til extra-præmien for flest spillede træk er,Poul R. -noget tyder osse på at det er den han skal lægge billet ind på ! Desværre for danskeren blev det et tredje nederlag på stribe …efter flere gode stillinger; i en lidt presset stilling ,hvor sorts springer dominerede den hvide løber – men med tårne på brættet spillede svenskeren forkert og efter 36.-,Sh5 kom Poul ind i kampen for alvor med 37.c5 ! Tidskontrollen blev overstået og havde Poul undladt at slå på a7 og istf. have spillet 41.,-Tb7 ! så havde han nok ikke tabt …han får meget aktivt spil på 7 række ! Nu blev det så svensk sejr og mon svenskeren snart får en velfortjent 2.norm ? 0-1

Bjarke Hautop – Bjarne Light blev en flyvende hollænder og skarpt åbningsspil , 13.-,-Dh5 var Bjarne ikke tilfreds med – istf. var 13.,-f4 en tak stærkere – efter 20 træk havde Bjarke en bonde mere uden kompens for sort og havde mange gode muligheder for at eksekvere ..et eller andet gik galt..måske skulle sønneke have fulgt farmand Leifs forslag med 37.Te6! istf. 37.Te5? som blev mødt af det stærke 37.,-Ld6 med remis til følge! Ærgerligt for unge Bjarke der her var tæt på et helt point !? 1/2-1/2

Stillingen efter 3 runde kan ses på ESFs hjemmeside !

 

 

 

16-10-2018
Runderapport 2
En rigtig spændende runde med masser af god skak , som tjener spillerne stor ære !
Men først en afgørelse fra det udsatte parti mellem Ahlander og nytilkomne Kollars – Dommer Vagn L. samt ,de to spillere og turn.komiteen nåede frem til ,at partiet skal stå som ikke spillet og rates ikke ! Men i slutstillingen står begge spillere med et halvt point i indbyrdes parti når placeringerne skal afgøres !

I Partiet mellem Bjarne Light og Tobias Rostgaard spillede Bjarne unøjagtigt i åbningsfasen ; 16.f3 ikke nødvendigt og stærkere er 16.Lb5 ( 16.-Sxd4 straffes med 17,LxDe8,Sdxc2 18.Lg6! og sorts hest er fanget på c2 ,angivet af NJFN ) 18 Sf1? skulle have været erstattet af Tde1.Derefter viste Tobias hvordan en 2400 mand skærer den kage begyndende med 19.-,b3 og efterflg. springeroffer på e3 – meget overbevisende spillet !0-1
Jens Ove mod Bjørn Ahlander blev også et indholdsrigt parti og retfærdigvis endte partiet remis efter 32 træk – begge parter måtte spille præcist da der ellers var gensidige trusler ! 1/2 – 1/2

Mikkel Antonsen mod Dimitri Kollars blev en herlig duel – hurtigt udviklede stillingen sig til en steppebrand ; Danskeren var godt forberedt gode og fik fordel – et løberpar understøttet af en farlig e-bonde afgjorde til Mikkels fordel – fremragende og nok rundens bedste blandt flere interessante partier ! 1-0

Hilmir Freyr – Poul Rewitz blev et spændende parti ,hvor Poul stod klart til gevinst , men desværre fejler han i tidnøden med bl.a. først og fremmest 37..-,Tg7? I stedet skulle 37.,-Sf5 have været spillet med klar fordel til danskeren …nu tippede det desværre efter 38.f5 og og islændingen tog hele pointet , meget ærgerligt for Poul ,der her skulle have haft mere ud af det ! Op på hesten igen Poul ! 1-0

Rydstrøm-Bjarke blev en sicilianer med Lb4 , og interessant åbning som svenskeren med det provokerende 10.Dd4!?,
kom bedst ud af med løberparret in mente og trods ihærdig modstand af vejlenseren var overmagten for stor ..presspil blev belønnet med en bonde og partiet var tabt da forvandling eller materialetab ikke var til at undgå ! 1-0

15-10-2018
Runderapport 1
Premiererunden i Esbjerg fik et udsat parti Ahlander mod headhunteded Kollars – mere følger senere om dette .
Bjarke Hautop mod Hilmir Freyr gav islandsk sejr ;et skinoffer hvor skindet bedrog viste sig at blive katastrofal da det meget stærke 14.-,d3! trak tænder ud – Skinofret 13.Sd3? skulle have været erstattet med 13.La3! og hvid fordel ! 0-1
Tobias Rostgård og Tom Rydstrøm (begge med del-normer) var vel lige langt hen ad vejen- måske lille plus til danskeren – med 1 sekund igen på uret reddede svenskeren sig en fin remis sort med mod den højratede dansker 1/2-1/2
Bjarne Light var underdog mod Mikkel Antonsen ,tidligere dansk OL-spiller ! Partiet var vel i balance langt hen ad vejen og en fin remis til skolelæreren fra Haderslev ! 1/2-1/2
De to tidliger ESF-spillere FM Poul Rewitz og IM Jens Ove Fries Nielsen fik et spændende parti , som endte med sejr til sidstnævnte – Poul var utilfreds med 19.Tfe1 – bedre iflg. ham selv Sdc6 og udmærket stilling – et parti skak indeholder næsten altid forbedringer ! 0-1

15-10-2018

DRAMATIK I ESBJERG !
1.ESBJERG EFTERÅR 2018 blev som bekendt ramt af et meget sent afbud fra John Rødgård ,Færøerne – en erstatning for ham skulle findes i en fart hvis turneringen skulle holde international niveau !
Kravet var derfor at finde en international mester med UDENLANDSK baggrund ; Med mange hjul i gang skulle man tro at det ville være en smal sag !? Men nej , det lykkedes ikke at finde en med så kort snor! Derfor måtte en plan B iværksættes ; FM NJ.FRIES NIELSEN trak sig frivilligt ud af turneringen og blev erstattet i 12 time …siger og skriver 12 Time af IM MIKKEL ANTONSEN ,KØGE – Tak Mikkel ( og Finn Stuhr)! Problemet var så nu kun at finde en spiller fra udlandet og få timer før KICK-OFF fik vi en M_spiller fra Varde Sk.Kl.med rumænsk baggrund og medlem af DSU – nu var sagen bøf …ak nej . han stod ikke mere i det rumænske forbund og talte IKKE i international sammenhæng – FØJ FOR DEN ! Hvad gør vi nu ,lille du ??
Fat i det tyske forbund og direkte kontakt med IM Carlstedt -en god bekendt fra de talrige VHT – han foreslog så GM DIMITRI KOLLARS som hurtigt takkede ja fra Hamborg – ind i toget med ham og afhentning i Niebull – i øvrigt af NJFN som sammen med sine brødre Poul og JOFN og vor hovedsponser ØSTJYSK TURISTFART v/JAN REWITZ i høj grad hjalp med de nytilkomne omkostninger der løber på for en GM med 2540 i ELO ! Tak for det – turneringen hang få timer før i en meget tynd tråd – folk var på vej fra Sverige,København og Odense ,LIVE brætter sat op ,osv. – det kunne være endt meget ,meget tragisk !
Men nu kører det – 2 runde er i gang og jeg vender tilbage med en lille rapport fra 1.runde rent skakligt !

junior
15-10-2018
Juniorturneringen med 6 deltagere blev spillet som alle mod dobbeltrundet.
Ewald Munksgaard vandt med maksimum 10 point

1245

15-10-2018
Turneringen er startet med en halv times forsinkelse, men nu er vi i gang, også med LIVE

15-10-2018
I sidste øjeblik lykkedes det at få en udlænding mere med, Dmitrij Kollars fra Tyskland!

15-10-2018
NYT! Efter John Rødgaards afbud er det lykkedes at overtale IM Mikkel Antonsen til at deltage. Nu mangler vi bare en udlænding, idet John både er IM’er og udlænding!

14-10-2018

IT-afdelingen

Teknisk afdeling arbejder på højtryk for at få LIVE brætterne til at “funge” – og det går overalt forventning med Sydkredsens nyindkøbte brætter, brikker og ure!
Men med to “helhjerner” – Marcussen og formand Lahn i spidsen – kan det kun gå godt og nu må der så godt dukke en udenlandsk International mester op …. til erstatning for afbudsramte Rødgård!
Kl. 10.00 imorgen optakt med skoleskak og simultan mod IM Jens Ove Fries Nielsen …
Startskuddet til IM-gr. går kl. 17.00 på Rybners HTX, Sp. Møllevej 72 i Esbjerg!

Spillelokalet

13-10-2018
Så nærmer tiden sig til en større skaklig begivenhed …. En international skakturnering starter mandag 15/10 kl. 17.00 og fortsætter ugen ud med to runder dagligt fra 10-15 og 17-22. Feltet er repræsenteret af fire nationer – Danmark, Færøerne, Island samt Sverige!
Et spændende deltagerfelt, hvor Bjørn Ahlander, Sverige, må bære favoritværdigheden; Derudover er der masser af modbud – Unge Tobias Rostgaard fra DK er i knaldform, de lokale helte Jens Ove og Niels Jørgen Fries Nielsen kan overraske og hvad med en gammel Esbjerg-kending som John Rødgård, nu Færøerne og netop hjemvendt fra hans 18. OL i Batumi?
Altså masser af uafklarede sager på de 64 felter; en stor tak til ØSTJYDSK TURISTBUSSER for at støtte turneringen, som åbnes med en SKOLESKAKTURNERING mandag kl. 10.00 og kun denne ene dag – der vil være masser af præmier og afsluttende med en simultan, hvor den internationale mester, Jens Ove Fries Nielsen, udfordrer og spiller mod samtlige på een gang!
Man kan stadig nå at tilmelde sig gennem arrangøren, Esbjerg Skakforenings hjemmeside, eller hos forfatteren til dette indlæg.
Teknisk Gym/Rybners, Sp.Møllevej 72 i Esbjerg lægger lokaler til stævnet, hvor alle er velkomne ind til et kig!