Esbjerg Skakforening tabte!

 

Esbjerg Skakforening skulle i 2. runde spille mod Læseforeningen fra Odense. På forhånd var der lagt op til en jævnbyrdig kamp, men det endte desværre med et knebent nederlag på 3-5. For Skakforeningen vandt Torsten Lindestrøm, mens Ove Weiss Hartvig, Gunnar Pedersen, Michael Maarup og Ragnar Hansen alle spillede remis. Topscorer efter 2. runde er Torsten Lindestrøm med 2 points.

 

Skakforeningen ligger nu på en 6. plads og skal i næste runde spille mod Viborg, der bl.a. har den tidligere Esbjerg-spiller international mester Jens Ove Fries Nielsen på holdet. Denne kamp spilles på hjemmebane i Kirkegade 51 søndag den 5. december kl. 12, hvor der er gratis adgang for tilskuere.

 

Torsten Lindestrøm