28. februar 2024

Ny pokalmester!

Med kun 4 tilmeldte spillere gik man direkte til semifinalen:

Semifinale Finale
1Tobias Iversen
0Christoffer Vinther
1Tobias Iversen
0Lars Husum
0Martin Ciras
1Lars Husum

Tobias Iversen blev dermed pokalmester 2024

27. februar 2024

Syd Grand Prix

Af Jesper Lahn Rasmussen

3 guldmedaljer til Esbjerg!

Sidste afdeling af Syd Grand Prix 2023/24 blev lørdag afviklet af Esbjerg Skakforening. Med få, men rigtige medarbejdere kunne turneringen afvikles i god ro og orden.

Bent Radoor styrede skoleskakklassen, så de var færdige i god tid, så han kunne hjælpe formanden med afslutningen af turneringen. Desuden var Henrik Krüger klar fredag og det meste af lørdagen, selvom han også skulle passe sine andre pligter.

Ved afslutningen af turneringen var hovedkredsen repræsenteret af formanden Karl Posselt, der foretog en festlig overrækkelse af medaljer og Grand Prix præmier til vinderne, hvoraf de fleste var til stede, eller hvor deres klubkammerater kunne klappe og tage præmierne med hjem.

Til næste stævne søndag, hvor Mesterklassens slutstævne afvikles i Esbjerg, må der gerne være endnu flere medlemmer, der tilbyder at hjælpe, mens 2.holdet spiller.

Præmietagere for ESF

Johnni Veng 2.plads i M.klasse

Tobias Iversen 1.plads i 2.klasse

Esben Dige 2.plads i 2.klasse

Martin Ciras 2.plads i 4.klasse


Desuden deltog Henrik Tranberg, Ole Bønnelykke, Andreas Kinck og Claus Rasmussen samt prøvemedlemmet Sergio Westergaard


I det samlede SGP fik ESF følgende medaljer

1.klasse guld: Sauran Bekmukhanov

1.klasse bronze: Andreas Kinch

2.klasse guld: Tobias Iversen

Skoleskak guld: Boris Minchev, Esbjerg Skakskole

Se resultater.

11. februar 2024

3. Klubturnering

Efter 3 runder Sebastian Gråbæk, Jesper Lahn og Tobias Lindgaard alle 2 points. Tobias har dog kun spillet to partier, hvor de andre har spillet tre.

I Basis har fører Tobias Iversen med 2½/3 foran Gustav Hansen og Thomas Jøker, der begge har 2/3.

Se grupperne.

4. februar 2024

ESF - Vojens

I tirsdags mødte 3. holdet Vojens hjemme. Forventet var 2,57-1,43 til ESF men resultatet blev en pointdeling 2-2.

Joel og Claus tabte på hhv. bræt 1 og 2 medens Jørgen Tranberg og Gustav Hansen vandt på bræt 3 og 4.

Holdet ligger efter 6 runder på en 5. plads, hvor placeringerne 3 - 7 i gruppen ligger inden for kun 3 points. Hpldet møder Vamdrup i sidste runde.

Se gruppen samt enkeltresultater.

2. februar 2024

ESF - Jetsmark

Af Lars Wilton Pedersen

Nordre hjemme mod middelstærke Ålborg endte desværre med en massakre: 7½-½ til hjemmeholdet, og vi kan vist godt erkende at 2. pladsen bliver resultatet. Holdet spillede ellers en fin og længevarende match mod stærke Jetsmark og sejren på 4½-3½ var vel hel okay.

Som vanligt ingen partireferater fra matchen - men en meget fin holdindsats generelt, bl.a. må nævnes, at alle 1. holdets spillere har over forventet!

Nordre fører nu med 3 Bp og skal møde Viborg i sidste runde. ESF har så Ålborg, der faktisk stillede med 4 afbud (bl.a. fra bræt 1 og 2) mod Nordre. Man fristes til at sige: "Tak for hjælpen Ålborg". De står til nok til en snitter d. 3. marts i Silkeborg!

Men,men - vi kan også tænke lidt anderledes og give et par af vore talenter en chance f.eks Sauran og Tobias Iversen, som jo begge spiller rigtig godt p.t. Førstnævnte har netop spillet med i Bad Swischenahn og prægede toppen meget længe i B-gruppen; tabte desværre i sidste runde og sluttede med 5/7 - flot Sauran!!

Tobias har prøvet 1.holdet og endda i Silkeborg, hvor alle hold jo mødes til sidste runde 3. marts - han vinder vist alt hvad han rører ved p.t.!? En oplagt mulighed til at spille et par stykker ind i den sammenhæng. Spørgsmålet er så om 2.holdets skæbne er beseglet og om spillere som disse kan undværes? En 7 plads lige nu og skal møde bundproppen fra Tønder – 19½ og 19 point. Stouby med 3 point flere, så svært bliver det også selvom Stouby skal møde topholdet fra Evans2!

Ja, lidt nytænkning – vi skal passe på ikke og ende som NørreSundby. 1. holdets gennemsnitsalder er temmelig høj og jeg selv er én af de gamle, hvorfor jeg meget gerne vil "ofre" mig i en god sags tjeneste! Men hvad tænker folket? Vi har "frirunde" i Silkeborg!

Se gruppen samt enkeltresultater.

2. februar 2024

ESF - Gråsten

I søndags tog Mesterholdet på tur til Gråsten. Holdet var tæt på stærkeste opstilling og da Gråsten havde et par afbud, var ESF da også favoritter med en forventet score på 2,26 - 5,74.

Allerede efter en lille times spil vandt Tobias Iversen og vi var i gang. Efter halvanden time stod det 0-4 efter gevinster til Kinch, Lindgaard og Husum, og der var lidt bekymrede miner at spore hos et par Gråstenere.

Gråsten kom dog snart på tavlen, da Viborg blev alt for passiv i midtspillet, hvorefter han måtte ned. Tranberg på førstebrættet var bagud med tre bønder, med reddede en remis i land med evig skak. 1½-4½. Jesper førte stort på 3. brættet og det endte da også med gevinst. Tilbage var Radoor, der stod fint og vist også til gevinst på et tidspunkt. Desværre fik han afviklet skidt i slutspillet og fordelen skiftede, hvorefter han måtte ned.

Resultatet blev som i forrige runde en sejr på 5½-2½, hvilket gjorde at holdet akkurat sneg sig op på en 7. plads med 19½ points foran Tønder, som vi møder i sidste runde.

Chancen for at redde endnu en sæson i Mesterrækken er dog minimal, efter at DSU slagtede 2. division og vi må imødese 2-3 nedrykkere. Pt. ligger Springeren, og Horsens til nedrykning og Haderslev på tredjepladsen skal møde Herning(4) i en direkte kamp om forbliven i divisionen. Sammen med en oprykker fra A-rækken betyder det at 3-4 hold skal forlade Mesterrækken, så der skal virkelig en kæmpesejr til for at passere hold, der ligger adskillige points foran os inden sidste runde.

Se gruppen samt enkeltresultater.

28. januar 2024

3. Klubturnering

Efter 2 runder føres Mester af Tobias Lindgaard med 2/2 foran tre spillere med 1/2. I Basis har Tobias Iversen 2/2 foran Gustav Hansen, der har 1½/2.

Se grupperne.

16. januar 2024

ESF - Nordre

Af Lars Wilton Pedersen

Lige et kort referat fra søndagens topkamp...

De kom, de så, de sejrede — ja, desværre tabte Esbjerg Skf. topkampen mod de svage favoritter fra Århus. Man må sige at deres sejr på 4½ - 3½ var med noget stolpe ind

Jeg vil ikke kommentere de enkelte brætter, men jeg havde hørt noget om at flertallet af århusianerne ikke ville rykke op pga. de lange ture og flere runder i Skakligaen – da de så ankom til Rybners var bla den tidligere verdensmester i K-skak, Jørn Sloth, hevet op af posen som bræt 1! Ydermere var også stærke Poul Erik Nielsen med på holdet – så mon ikke de har revideret deres tanker mht. at ønske oprykning??!!

Nuvel, det blev en spændende match og stillingen er faktisk lige i Bp (Brætpoint) så selvom deres overvægt i Mp (Matchpoint) 3+ tæller som et halvt Bp, ja så har de også en lille fordel i de resterende to matcher (begge hold mangler Ålborg - de har så Viborg, hvor vi skal møde Jetsmark). Men der er kun et at gøre: SPILLE partierne det bedste, vi har lært og gerne til begge majestæter står tilbage – sagt i disse tronskiftedage!

Stillingen i divisionen:

KlubBPMP
Nordre2810
ESF287
Jetsmark226
Ålborg21,56
Silkeborg17,54
Viborg172
Århus/Skolerne13,53
Viby12,52

Næste match er i Fredericia d. 28/1 og er faktisk en hjemmekamp, men noget med afstande i km og gøre - vi skal IKKE have kampleder med her mod Jetsmark. Nordre spiller hjemme mod Ålborg !

Se gruppen samt enkeltresultater.

13. januar 2024

3. Klubturnering

1. runde blev spillet i tirsdags. I Mester kom Tobias og Jesper bedst fra start og vandt over hhv. Radoor og Sebastian. I Basis var det Tobias og Martin, der vandt over hhv. Joel og Claus.

Se grupperne.

8. januar 2024

3. Klubturnering

Så er lodtrækningen til 3.klubturnering foretaget!

Se grupperne.