15. april 2025
Holdstatistik
Holdstatistikken for 2025 er nu oprettet.
I alt 25 spillere har deltaget i årets holdturnering. De spillede 126 partier. Der blev scoret 71½ points (forv. 67,75), hvilket giver en scoringsprocent på 48%. De to foregående år var den hhv. 54 og 50.
Christoffer Vinther opnåede med 7 points i 8 partier en scoringsprocent på 87,5 samt en præstationsrating på 2049!
Se flere kommentarer og meget mere i årets holdskakstatistik.
Statistikken for antal spillede førsteholdskampe er også ført up-to-date.
Bent Rømer Radoor nåede i år op over de 5 partier, der er minimum deltagelse i "Bedste score %-vis" på 1. holdet. Med de to gevinster, han fik i år, røg han lige ind på førstepladsen med en score på 75%!!!
11. april 2025
4. Klubturnering
4.runde er spillet og 5.runde lagt.
Lars Husum kan blive klubmester ved at vinde 4. klubturnering alene. Ellers vinder Ole Bønnelykke.
OBS! Husk tilmelding til 5 tirsdage i træk (opdateret link).
Se grupperne.
4. april 2025
4. Klubturnering
3.runde er spillet og 4.runde lagt. Thomas Jøker har trukket sig ud af turneringen
Se grupperne.
4. april 2025
Rating
Start på Pokalturnering 2025
26. marts 2025
4. Klubturnering
2. runde er spillet. Samt Andreas-Joel ½-½ fra 1.runde
Se grupperne.
23. marts 2025
Oprykning!
Af Jesper Lahn Rasmussen
På trods af et par afbud på 1.holdet, hvor det dog lykkedes at skaffe kvalificerede reserver, kunne 2.holdet stille med det sædvanlige hold suppleret med Bent og Christoffer til 8-mands-finalen i Stouby.
Stouby havde et par afbud og havde måske håbet på, at vi også havde det, idet indledende kamp var endt 2½-3½.
Starten var ikke for god, idet Jøkers Stouby-spøgelse igen viste sig frem, og en fordelagtig stilling blev omsat til et tab. Lindgaard spillede et solidt angreb, der blev afviklet til et vundet tårnslutspil, mens Henrik fremtvang remis ved en trækgentagelse.
Derefter gik det kun fremad, idet Christoffer vandt efter et forfærdeligt parti, hvor modstanderen med sort ellers fik et fint angreb. Holdleder Husum vandt med et par gode løbere , Bent vandt efter bondegevinst. Iversen holdt hovedet koldt i tidsnød og vandt med den store overvægt, han havde samlet.
Som sædvanlig var formanden den sidst færdige, idet han skulle vinde med løber, springer og bondeovervægt mod tårn. Eneste fare var at ende i matsætning med springer og løber, hvor tiltroen til formandens evner ikke var stor, men han fandt en udvej, der sikrede hele pointet.
Den samlede sejr blev 6½-1½, hvilket kom i stand på en dag, hvor vi spillede bedre end Stouby.
Christoffer har spillet en god holdturnering og scoret 7/8 fordelt på kampe for 2. og 3.holdet. Ratinggevinsten er på 78, hvilet bringer ham tæt på mestertitlen
Se gruppen samt enkeltresultater.
23. marts 2025
1. division
Divisionsholdet mødte i sidste runde det suveræne tophold fra SK1968 1. Holdet havde desværre afbud fra Rødgaard og Lindestrøm, men havde fået kapable reserver med, selvom 2. holdet samtidigt spillede om oprykning til Mesterrækken.
SK1968 var dog klare favoritter med en forventet score på 5,28 mod 2,72. Resultatet blev dog et nederlag på hele 6½-1½.
Iver Poulsen fik en halv mod Poul Rewitz på bræt 4. Ingolf Nikolajsen på bræt 7 fik også en halv mod Ole Alkærsig, der vandt senior DM 65+ i hurtigskak i oktober. Endelig fik Sauran Bekmukhanov remis mod Lasse Andreas Ramsdal på bræt 8. De øvrige fem måtte ned.
Resultatet betyder, at holdet sluttede på 5. pladsen med 25½ points. Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at der kun er 3½ points mellem nr. 2 og nr. 8 i gruppen. SK 1968 1 vinder fortjent gruppen med hele 45½ points og skal spille om oprykning til Skakligaen.
Se gruppen samt enkeltresultater.
19. marts 2025
Pokalturnering
Der stillede otte spillere til start i Årets pokalturnering. Partierne blev spillet med 20 min. pr. spiller pr. parti samt et tillæg på 5 sek. pr. træk. Man var man ude af turneringen ved tab. Ved remis gik lavest-ratede videre.
Med otte spillere gik man direkte til kvartfinalen. Her vandt Sebastian Gråbæk over Gustav Rath Hansen, Johnni Veng over Christoffer Vinther, Lars Husum over Tobias Lindgaard medens Sauran Bekmukhanov spillede remis mod Lars Wilton.
I semifinalen, mødtes Johnni Veng og Sebastian Gråbæk, et opgør som Johnni vandt. I den anden semifinale mødtes Sauran Bekmukhanov og Lars Husum, hvilket endte remis, hvorved Sauran gik videre.
I finalen mødtes således Johnni Veng og Sauran Bekmukhanov, og her sejrede Johnni endnu en gang og blev dermed pokalmester 2025.
17. marts 2025
Holdskak
A-holdet er klar til finalekamp om oprykning til Mesterrækken på søndag 23/3 i Stouby.
Kravet for at få hjemmebane var at overgå Stoubys 5-3 sejr over Haderslev 2, men kvalifikationen lykkedes kun med mindst mulige margin, idet kampen mod Alssund endte 4-4 med remis på 1.bræt og så en afgørende sejr på 2.bræt!
Starten på kampen var ellers lovende, idet Christoffer vandt hurtigt, mens Jøker og Lindgaard fik remis, Jøker med en vis fordel.
Da holdleder Husum efterfølgende vandt efter et flot angreb, så det godt ud med 3-1. Af de resterende 4 partier stod Bent dårligt, mens Iversen stod godt, men begge tabte, så der blev udlignet.
Henrik Tranberg på 1.brættet holdt efterfølgende remis med en bonde mindre i et tårnslutspil.
Sidst sad formanden med et dronningeslutspil, hvor det ikke lykkedes modstanderen at få presset stillingen over remisgrænsen.
Se gruppen samt enkeltresultater.
15. marts 2025
4. Klubturnering
1. runde er spillet.
Se grupperne.
10. marts 2025
Syd Grand Prix
SGP 7 blev jf. ESFs formand Jesper Lahn Rasmussen afviklet i god ro og orden.
Der deltog ialt 33 spillere, som blev delt i en gruppe med Mester og 1. klasse samt en gruppe med 2. og 3. klasse.
Spillerne fra ESF klarede sig ok uden at det var helt oppe at ringe.
Ole Bønnelykke reddede sig desuden en 3.plads i Mester i GP-stillingen uden at deltage.
Se resultater samt den samlede stilling for alle 7 turneringer.
Hyggeskak fra en pause.foto: JLR
Ishaan Bhavsar, Vinder 3. klasse.foto: Lars Husum
Md. Zaber Al Hamid (1.plads 1.kl.), Jan RosenBerg (3.plads 1.kl.), Xavi Normann Topp (2.plads 1.kl.).foto: Lars Husum
Kim Henrik Skaanning-Pedersen (2.plads Mester), Per Hansen (1.plads Mester).foto: Lars Husum
Willas B. Jørgensen (2.plads 2.kl.), Anders Brydsø (1.plads 2.kl.).foto: Lars Husum
‹
›
7. marts 2025
Holdskak
1. division: Divisionsholdet spillede i søndags ude mod Frem 2. Resultatet blev uafgjort 4-4, hvilket var relativt tæt på den forv. score (3,27 - 4,73).
Med resultatet beholder ESF sin 3. plads med 24 points og 9 matchpoints. I sidste runde venter det suveræne tophold fra SK1968 1, der hidtil kun har afgivet 9 points i 6 kampe.
Se gruppen samt enkeltresultater.
B-række Nord: 3. holdet mødte i den sidste rundekamp tirsdag Nørre Snede 2. Holdet vandt en storsejr på hele 4-0 (forv. 2,43 - 1,57).
Det lagde pres på Fredericia 4, som holdet tabte til med 1½-2½ i forrige runde, men Fredericia vandt akkurat over Varde 2 og vinder dermed gruppen - kun et halvt point foran ESF.
Se gruppen samt enkeltresultater.
26. februar 2025
3. Klubturnering
Sidste runde er spillet i klubturneringen.
I Mester vandt Ole Bønnelykke med 4/5 foran Tobias Iversen, der fik 3½/5. Lars Husum blev treer med 3/5. Ole har nu vundet to turneringer og er sikker på klubmesterskabet, medmindre Lars Husum vinder 4. klubturnering og samtidigt scorer 1½ point mere end Ole.
Basis 1 blev vundet af Thomas Jøker med 4/5 foran Svend Madsen med 3/5.
I Basis 2 vandt Gustav Rath Hansen med hele 4½/5 foran Andreas Kinch, der måtte konstatere at 4/5 ikke var nok til at vinde gruppen.
Se grupperne.
19. februar 2025
Klubturneringen
I tirsdags blev der spillet fem partier i klubturneringen.
Svend og Hans spillede forud medens de øvrige spillede hængepartier fra 3. og 4. runde.
Se grupperne.
17. februar 2025
NM for ungdom
Sauran Bekmukhanovfoto: DSU
Sauran Bekmukhanov har sammen med 7 andre unge skakspillere deltaget i NM for ungdom, der blev afholdt på Island her i weekenden.
Sauran deltog i U13, hvor han var seedet nr. 2, hvilket man dog ikke skal lægge ret meget i for så unge spillere.
Han opnåede 4/6, hvilket var tæt på det forventede og rakte til en 4. plads - et point efter U13-vinderen.
Link til Danske resultater samt Live partier
11. februar 2025
Holdskak
Af Jesper Lahn Rasmussen
Slutstævnet i A-række Nord blev søndag afviklet på hjemmebanen i Esbjerg. Formanden var ikke udtaget til holdet, men fungerede som kampleder og kantinepasser.
ESF førte før runden med ½ point og 2 matchpoint foran Stouby.
Holdet kom desværre lidt ubekvemt fra start, idet Christoffer mistede sin dronning og Husum, der tilsyneladende førte med en kvalitet, pludselig var bagud med en officer.
Lindgaard spillede et godt angrebsparti, hvor modstanderens bonderov blev straffet, og det endte med en mat på baglinjen. Iversen fik tilbudt remis og modtog tilbuddet. Tranberg vandt tidligt en officer for 2 bønder, hvilket førte til sejr i slutspillet.
Jøker spillede et solidt angreb i midten af brættet og så endte det med en sejr på 3½-2½, selvom Husum kæmpede som sidste mand og opstillede diverse fælder for modstanderen, som denne desværre ikke hoppede i.
Sideløbende havde Stouby problemer mod Fredericia 3, og var faktisk bagud 1-3, inden de med sejre i de to sidste partier sikrede sig 3-3, og dermed 2.pladsen, som kunne være mistet.
I den tredje kampe lykkedes det Evans 3 med en storsejr på 4½-1½ at henvise modstanderholdet Springeren 2 til sidstepladsen.
I A-række Syd vandt Haderslev 2 som ventet gruppen, mens kampen om 2.pladsen foregik indbyrdes mellem Jerne og Alssund. Jerne førte før sidste runde med ½ point, men måtte desværre se sig slået med 3½-2½, hvorfor Alssund snuppede semifinalepladsen.
Gruppevinderne har fordel af hjemmebane i semifinalen, så ESF 2 - Alssund spilles med 8-mandshold hos os 11.marts, mens Haderslev 2 - Stouby forventes spillet dagen før i Haderslev.
Se gruppen samt enkeltresultater.
5. februar 2025
3. Klubturnering
4. runde er spillet i klubturneringen.
I Mester fører Ole Bønnelykke med 3/4 foran Tobias Iversen, der har 2½/4.
Basis 1 ledes af Thomas Jøker med 3/4 foran Sebastian Gråbæk med 2½/4. De to mødes for i øvrigt i sidste runde!
I Basis 2 har Andreas Kinch 3/4 og Gustav Rath Hansen 2½/3 plus hængeparti.
Se grupperne.
4. februar 2025
Holdskak
1. division: Divisionsholdet spillede i søndags hjemme mod SK 1968 2. Holdet vandt med 5-3, hvilket var tæt på den forv. score.
Med resultatet konsoliderede ESF sin 3. plads med 20 points og 8 matchpoints.
Se gruppen samt enkeltresultater.
B-række Nord: 3. holdet mødte mandag Fredericia 4 ude. Holdet stillede denne gang op i den hidtil stærkeste udgave, men lige meget hjalp det.
Holdet tabte med 1½-2½, men beholdt 2. pladsen - nu to points efter Fredericia og kun et point foran Varde.
Se gruppen samt enkeltresultater.
4. februar 2025
NordWest-Cup
Ole Bønnelykke fik 4/7 i A-Open, hvilket indbragte en placering som nr. 34, hvilket han sikkert er ret tilfreds med. Grundet sin deltagelse i NordWest-Cup, havde Ole i øvrigt det første afbud på divisionsholdet siden 2007.
Lars Wilton gik hele vejen og vandt AS-Open (elo 1850-2000) med hele 6/7. Et stort tillykke herfra! Sauran fik 3/7 i samme pulje.
Link til turneringen samt omtale hos DSU.
31. januar 2025
NordWest-Cup
Ole Bønnelykke, Lars Wilton Pedersen og Sauran Bekmukhanov deltager her i weekenden i NordWest-Cup i Bad Zwischenahn.
Ole er placeret i A-Open (elo 2000+) medens Lars og Sauran er i AS-Open (elo 1850-2000).
Første runde blev spillet torsdag og derefter er der to runder fredag, lørdag og søndag.
Ole tabte i første runde medens Lars og Sauran begge vandt.
Link til turneringen samt omtale hos DSU.
31. januar 2025
3. Klubturnering
3. runde i klubturneringen blev spillet i tirsdags.
I Mester fører Ole Bønnelykke og Tobias Iversen, begge med 2/3.
Basis 1 ledes af Sebastian Gråbæk, der har 2½/3.
I Basis 2 har Andreas Kinch og Gustav Rath Hansen begge 2½/3.
Se grupperne.
NY! 26. januar 2025
3. Klubturnering
2. runde i klubturneringen blev spillet i tirsdags.
Igen en forholdsvis fredelig runde, hvor halvdelen af partierne endte remis.
Se grupperne.
18. januar 2025
Danmarksmester 2024
Vi har modtaget flg. indlæg fra Lars Wilton.
Af Lars Wilton Pedersen
Jeg finder det lidt besynderligt at klubben ikke indstillede vores unge talent, Sauran Bekmukhanov, til paraden på Musikhuset i Esbjerg i slutningen af august – der blev jo uddelt kultur og musikpriser!
Det er jo lidt sjældent at vi får danske mestre ind i stuen og Sauran har virkelig arbejdet for sagen... bl.a ekstra træning af vores 1.bræt og IMer John R.!
En sådan indstilling og hæder villle give den unge mand troen på sig selv og hæderen kunne virkelig bære frugt!
Nå, men jeg ønsker Sauran en god tur til Island som een af de danske repræsentanter og dette igennem hans DM i 2024!
Vi tager iøvrigt lige en træningsturnering i det tyske her fra d. 29/1 - 2/2-2025 , nemlig i Bad Zwischenahn, hvor flere danske spillere er med – Ole Bønnelykke ,undertegnede og vores unge danmarksmester fra 2024 repræsenterer Esbjerg!
18. januar 2025
Holdskak opsamling
1. division: Divisionsholdet spillede i søndags ude mod Fredericia 2. Holdet vandt med 4½-3½, hvilket var tæt på den forv. score.
Med resultatet ligger ESF nu nummer 3 med 15 points og 6 matchpoints, men holdene fra 2-7 ligger alle med en score mellem 14 og 15½, så intet er sikkert endnu.
Se gruppen samt enkeltresultater.
B-række Nord: 3. holdet mødte tirsdag Varde 2 hjemme. Varde stillede dog dennegang op i en noget stærkere udgave end i det første møde.
Holdet løb denne gang ind i det første nederlag, der blev på 1½-2½. Da Fredericia 4 samtidigt vandt med hele 4-0 røg ESF ned på en 2. plads - et point efter Fredericia.
Se gruppen samt enkeltresultater.
A-række Nord: 2. holdet mødte torsdag Evans 3 i Vejle. Den forv. score var 2,16-3,84 i ESFs favør, og det endte da også med en sejr på 4½-1½.
Holdet ligger fortsat nr. 1, men Stouby er efter en 5-1 sejr, nu kun et ½ point efter.
Se gruppen samt enkeltresultater.
8. januar 2025
3. Klubturnering
1. runde i klubturneringen er spillet.
Der blev 20 deltagere i alt. Det blev en forholdsvis fredelig start, hvor halvdelen af partierne endte remis.
Se grupperne.
6. januar 2025
Nordsjælland Weekend EMT
Iver Poulsen deltog her i weekenden i Nordsjælland Weekend EMT 2025. Der var 94 spillere til start med både IM'ere og GM'ere. Iver spillede i gruppe 2.
Det blev til en gevinst og fire remisser i de fem runder, hvilket var lige over det forventede. De tre points rakte til en 5. plads efter korrektion. Turneringen blev vundet af IM Nicolai Kistrup.
Se resultater samt omtale hos DSU.